Gud og galskab

"Fra instruktøren af Gladiator" - Jo tak, vi kender skam godt til Ridley Scott. Den ferme instruktør har trods alt lavet nogle af de flotteste film der findes. Den tidligere kunst-uddannede film-mager viser altid hvordan billeder kan bevæge os, og hvordan visuel kraft kan fortælle historier.

Men noget gik galt med Kingdom of Heaven i lanceringen. - Ingen buzz, lunkne anmeldelser og en bølge af sværd-og-sandal film. Kingdom of Heaven lignede for meget en usammenhængende mainstream film og fik begrænset fokus.

Derfor ligger der en stor glæde i at opleve filmen langt fra premieredatoen, for Ridley Scott's ridder-epos er faktisk overraskende god, men på sin egen særegne måde.

For det er primært en visuelt fortalt historie. Karakterene kan virke mekaniske, og handlingstråden diffus, men der er samtidig noget poetisk kraftfuldt over den. Som et orgie af sanseindtryk der efterlader svedperler på panden. Det er pompøse totalbilleder der driver værket, i samme ånd som tidligere episke storfilm som Ben Hur og Lawrence of Arabia.

Og når man skal beskrive den slipstrøm af galskab som religionskampe efterlader bag sig, så er visuel råstyrke det bedste redskab. Filmens tema bliver klart og entydigt, uden påklistrede dialogoer der overforklarer sig.

Kampen om religiøse monumenter er absurd, forrykt og unødig brutal. Og Scott fortæller historien som en klassisk kunstmaler ville gøre det.

What does Jerusalem mean to you?

Nothing.

Everything.