Manden bag jernkåben
4.0
Der har tidligere været forsøg på at skabe 007-historier som ville beskrive agentens menneskelige dimension. On Her Majesty's Secret Service har en af de mest tragiske slutninger i en James Bond film, og med The Living Daylights forsøgte Timothy Dalton at pumpe lidt sjæl ind i konceptet. - Måske ikke helt vellykket.
Med Casino Royale har man tydeligvis igen valgt at flytte fokus fra superagenten, over til James Bond: Mennesket. Det giver et noget skråsikkert koncept, for her er ingen globale katastrofer, som man normalt kender 007 genren for. Ingen superskurk udstyret til tænderne med gigantiske laserkanoner eller a-bomber. - Der er endda ingen Q der leverer gadgets, og Bond kommer kun i lag med én kvinde, fremfor de obligatoriske to eller derover.
I stedet er det i højere grad en agentfilm med et karakter-drive. Plottet er gemt af vejen til fordel for karakterernes sindelag, og dette er samtidig filmens største svaghed.
For plottet introduceres alt for sent og manuskriptet er ikke helt afstemt. Det giver en masse actionscener med manglende motiver, for hvad drejer det hele sig om, udover James Bond selvfølelig? Det ved man faktisk ikke, hvilket gør de intense oplevelser og actionscenerne meget hule og uden målsætning.
Fremfor sin sædvanlige Martini så bestiller Bond en ny drink med et lille citrontwist. Måske beskriver dette filmens koncept bedst: James Bond med et twist. Så er spørgsmålet om tilskuere er klar til forandring, eller om de savner dullerne, parfumen og den gale skurk med a-bomben.
Med Casino Royale har man tydeligvis igen valgt at flytte fokus fra superagenten, over til James Bond: Mennesket. Det giver et noget skråsikkert koncept, for her er ingen globale katastrofer, som man normalt kender 007 genren for. Ingen superskurk udstyret til tænderne med gigantiske laserkanoner eller a-bomber. - Der er endda ingen Q der leverer gadgets, og Bond kommer kun i lag med én kvinde, fremfor de obligatoriske to eller derover.
I stedet er det i højere grad en agentfilm med et karakter-drive. Plottet er gemt af vejen til fordel for karakterernes sindelag, og dette er samtidig filmens største svaghed.
For plottet introduceres alt for sent og manuskriptet er ikke helt afstemt. Det giver en masse actionscener med manglende motiver, for hvad drejer det hele sig om, udover James Bond selvfølelig? Det ved man faktisk ikke, hvilket gør de intense oplevelser og actionscenerne meget hule og uden målsætning.
Fremfor sin sædvanlige Martini så bestiller Bond en ny drink med et lille citrontwist. Måske beskriver dette filmens koncept bedst: James Bond med et twist. Så er spørgsmålet om tilskuere er klar til forandring, eller om de savner dullerne, parfumen og den gale skurk med a-bomben.
08/01-2007
