"But then again... Who does?"
6.0
Underholdning fås muligvis ikke bedre end dette her. ”The Usual Susepcts” er simpelthen fantastisk. Det kan godt være at sluttwistet er fantastisk og fungerer kun første gang, men når man ser den flere gange opdager man bare nye lag igen, og igen og igen! Det kan derfor virke svært for mig at udnævne film der er bedre end denne her, får det er der faktisk ikke voldsomt mange der er. ”The Usual Suspects” er simpelthen bare underholdning på den vildeste plan. Thrillerklassikere som ”Seven” når den knapt til sokkeholderne, og lad nu være med at snyde jer med at Bryan Singer er en debutant. For det føles nærmest som om, at han på det tidspunkt allerede havde lavet film i tredive år. Men han var da knap nok de tredive, så dette her er altså særtilfælde. Jeg ved næsten ikke hvordan jeg kan sætte mig ned, og nyde en helt anden thriller efter man har set denne. Det er desuden ved meget få film man bliver udsat for to plottwists i løbet af slutningen, men endnu færre film hvor det sidste plottwist faktisk modsiger og gør nærmest grin ad resten af hele filmen. Tjaaaaa, det er jo svært for mig at skrive en anmeldelse, når Faust allerede har gjort det så mesterligt men lad mig nu lige prøve.
Handlingen uspiller sig i en by i Amerika. En lastbil med våben er blevet stjålet af en række forbrydere såvel som bondefangere. Disse forbrydere bliver anholdt. Seks uger senere er der et enormt voldsomt havneskyderi, hvor seksogtyve mennesker dør og bliver fisket op i havnen dagen efter. Den eneste de har at forhøre sig på er småsvindleren Verbal Kint. Alle disse forbrydere portrætteres med forbilledligt skuespil fra alle parter. Kevin Spacey er (som altid) helt fænomenal, også Benicio Del Toro er brilliant i hans siderolle. Og så er der den evigt oversete Stephen Baldwin i rollen som McManus. Han burde gerne, med sit snedige blik, været blevet et hit, alle kunne da se ham som den perfekte og snedige skurk (det er dog ikke hvad han spiller her). Alle gør det faktisk fantastisk og fængende, glemte jeg for resten at nævne Gabriel Byrne? Han gør det også fremragende. Det er simpelthen ikke noget at klage over på den front, selvom det er svært for mig at sige, bliver jeg nok nødt til at indrømme det. Men der er også noget andet end disse ting der også tæller til i ”The Usual Suspects”, en følelse man faktisk sjældent finder i andre film. Til dels kan man se på dette som en ”skuespillernes film”, men det er det ikke kun. Hele filmen svinger på en eller anden måde.
Vi bliver bedt om at holde hjernen i gang filmen igennem, uden at ”The Usual Suspects” på nogen tænkelige måder bliver andstrengende. Den nye ”Déja vu” af Tony Scott bliver en smule trættende i længden (selvom det var en nydelig actionfilm). Også hele arbejdet med klipning, lydeffekter og kameraarbejde kan gør en debutant som Eli Roth jaloux, som brugte ti år på at sparre penge op til ”Cabin Fever”. Desuden kan man i dag sige at skuespillerne da også må have været dyre, men den gang havde få af dem A-liste status. Vi kan desuden takke ”The Usual Suspects” for at have skubbet Kevin Spacey frem i rækkerne, og i dag må han da mindst være et af de mest talentfulde herre på markedet. Snakken i denne film er også yderst hård, da der næsten i hver scene bliver sagt ”fuck” og alle andre tænkelige bandeord. Man bliver simpelthen så godt opslugt af denne film, hvilket sproget også kan være et tydeligt hjælpemiddel til. Og hvis man synes at historien lød som en meget normal kriminalfilm, så kan man dog lige så godt tro om. For som ”Seven” kan man sidde og nyde en voldsomt god kriminalfilm, men så ligepludselig bliver man ramt af slutningen, der muligvis rammer dig hårdere end titusind watt.
Jeg kunne skrive side på side om min begejstring for ”The Usual Suspects”, men jeg vil nok hellere stoppe nu. Jeg kan til alle tider anbefale dette hysterisk flotte filmværk, til bare en hyggelig filmaften eller en nærmere gennemkigning, for denne film egner sig til det ene og det andet. Det er thriller værk på allerhøjeste niveau. Det er simpelthen så befriende at se ”The Usual Suspects” både fordi den er hamrende god, men også fordi at der alt for sjældent bliver lavet så gode film i denne genre. I har de varmeste anbefalinger.
Handlingen uspiller sig i en by i Amerika. En lastbil med våben er blevet stjålet af en række forbrydere såvel som bondefangere. Disse forbrydere bliver anholdt. Seks uger senere er der et enormt voldsomt havneskyderi, hvor seksogtyve mennesker dør og bliver fisket op i havnen dagen efter. Den eneste de har at forhøre sig på er småsvindleren Verbal Kint. Alle disse forbrydere portrætteres med forbilledligt skuespil fra alle parter. Kevin Spacey er (som altid) helt fænomenal, også Benicio Del Toro er brilliant i hans siderolle. Og så er der den evigt oversete Stephen Baldwin i rollen som McManus. Han burde gerne, med sit snedige blik, været blevet et hit, alle kunne da se ham som den perfekte og snedige skurk (det er dog ikke hvad han spiller her). Alle gør det faktisk fantastisk og fængende, glemte jeg for resten at nævne Gabriel Byrne? Han gør det også fremragende. Det er simpelthen ikke noget at klage over på den front, selvom det er svært for mig at sige, bliver jeg nok nødt til at indrømme det. Men der er også noget andet end disse ting der også tæller til i ”The Usual Suspects”, en følelse man faktisk sjældent finder i andre film. Til dels kan man se på dette som en ”skuespillernes film”, men det er det ikke kun. Hele filmen svinger på en eller anden måde.
Vi bliver bedt om at holde hjernen i gang filmen igennem, uden at ”The Usual Suspects” på nogen tænkelige måder bliver andstrengende. Den nye ”Déja vu” af Tony Scott bliver en smule trættende i længden (selvom det var en nydelig actionfilm). Også hele arbejdet med klipning, lydeffekter og kameraarbejde kan gør en debutant som Eli Roth jaloux, som brugte ti år på at sparre penge op til ”Cabin Fever”. Desuden kan man i dag sige at skuespillerne da også må have været dyre, men den gang havde få af dem A-liste status. Vi kan desuden takke ”The Usual Suspects” for at have skubbet Kevin Spacey frem i rækkerne, og i dag må han da mindst være et af de mest talentfulde herre på markedet. Snakken i denne film er også yderst hård, da der næsten i hver scene bliver sagt ”fuck” og alle andre tænkelige bandeord. Man bliver simpelthen så godt opslugt af denne film, hvilket sproget også kan være et tydeligt hjælpemiddel til. Og hvis man synes at historien lød som en meget normal kriminalfilm, så kan man dog lige så godt tro om. For som ”Seven” kan man sidde og nyde en voldsomt god kriminalfilm, men så ligepludselig bliver man ramt af slutningen, der muligvis rammer dig hårdere end titusind watt.
Jeg kunne skrive side på side om min begejstring for ”The Usual Suspects”, men jeg vil nok hellere stoppe nu. Jeg kan til alle tider anbefale dette hysterisk flotte filmværk, til bare en hyggelig filmaften eller en nærmere gennemkigning, for denne film egner sig til det ene og det andet. Det er thriller værk på allerhøjeste niveau. Det er simpelthen så befriende at se ”The Usual Suspects” både fordi den er hamrende god, men også fordi at der alt for sjældent bliver lavet så gode film i denne genre. I har de varmeste anbefalinger.
08/01-2007