En sælsom Spike Lee joint
5.0
Narkohandleren Monty tilbringer en sidste nat i New York med sin kæreste og to barndomsvenner, inden han skal afsone 7 år i fængsel for sin forbrydelse. I baggrunden hviler to huller hvor det tidligere WTC var opført, som et krater i det nye sårsamfund.
25th Hour er en sjælden sælsom og poetisk film af den hamrende interessante instruktør Spike Lee (Når han altså ikke spilder kræfter på popcorns underholdning som 'The Inside Man').
Lee er en rigtig film-anarkist. Han er en regel-bryder og det skaber hans eget særegne udtryk, som efterhånden er gennemgående i hans film. Klipningen er ukonventionel, stressende og forvirrende. Kameraet skifter fra gennemført stilliseret til underbelyst og grovkortnet. Tempoet går fra musikvideo-lignende rytme til usympatiske lange dialoger uden ét klip.
Og det hele giver mening. Spike Lee fortæller historien om et blødende USA med en blødende filmsprog. 25th Hour er et skammeligt overset lille mesteværk og en underfundig filmoplevelse.
25th Hour er en sjælden sælsom og poetisk film af den hamrende interessante instruktør Spike Lee (Når han altså ikke spilder kræfter på popcorns underholdning som 'The Inside Man').
Lee er en rigtig film-anarkist. Han er en regel-bryder og det skaber hans eget særegne udtryk, som efterhånden er gennemgående i hans film. Klipningen er ukonventionel, stressende og forvirrende. Kameraet skifter fra gennemført stilliseret til underbelyst og grovkortnet. Tempoet går fra musikvideo-lignende rytme til usympatiske lange dialoger uden ét klip.
Og det hele giver mening. Spike Lee fortæller historien om et blødende USA med en blødende filmsprog. 25th Hour er et skammeligt overset lille mesteværk og en underfundig filmoplevelse.
09/01-2007
