- Tilflugt i mørket -
5.0
Guillermo del Toro beriger os her med sit hjertebarn ”Pan’s Labyrinth”. Han har førhen beskæftiget sig med fantasy-genren i sin sparsomme karriere, også med succes, men denne gang har han efter sigende haft mere kreativ indflydelse end nogensinde før (og han har da også selv forfattet manuskriptet til filmen), og det kan ses! Her har han i hvert fald lavet sin absolut bedste film til dato.
Filmen kan betegnes som et eventyr for voksne, da den blander fabelfortællingen med den barske virkelighed. På overfladen en fortælling om en lille piges svære tilværelse under krigen i det fascistiske Spanien, men nedenunder (bogstavelig talt) gennemgår vores hovedperson en dannelsesrejse omgivet af underjordiske væsner med gode og onde hensigter.
Den del af filmen der foregår i den virkelige verden er meget gudsforladt og kynisk, og Toro har i sin miljøbeskrivelse i den grad ramt den trøstesløshed, der herskede i tiden, filmen foregår i - personificeret af den onde stedfar og fascistiske leder Capitán Vidal, som spilles fremragende af den spanske skuespiller Sergi López. Netop derfor ved man også, at det handler om ren og skær overlevelse (om ikke andet i den åndelige forstand), når vores hovedperson kryber ind i sit drømmende univers for at få hendes urimelige situation på afstand.
Og her er det så, at Toro virkelig finder tryllestaven frem. For i stedet for at give os den letkøbte modpol i form af et legende og positivt univers, så er filmens eventyrdel lige så problemfyldt som virkeligheden, i og med den afspejler den. Den er mørk, grum og fyldt med prøvelser. Men vores hovedperson kan alligevel ikke lade være med at vende tilbage hertil, da hun fornemmer et lys for enden af tunnelen. En gulerod. En befrielse. I hendes mors livmoder venter hendes lillebror, og hun vil for alt i verden forsøge at forhindre, at han skal vokse op i den verden, som hun selv lever i. En næstekærlig morale som på skrift måske lyder banal, men som eksekveres utrolig smukt og rørende i filmen.
Dette kombineret med en vidunderlig billedside, der betager og drager på et konstant plan, samt et originalt univers, der udfordrer genrens konventioner på særdeles begavet vis, giver en på alle måder mindeværdig film samt et glimrende eksempel på filmskabelse med hjerte, nerve og sjæl.
Filmen kan betegnes som et eventyr for voksne, da den blander fabelfortællingen med den barske virkelighed. På overfladen en fortælling om en lille piges svære tilværelse under krigen i det fascistiske Spanien, men nedenunder (bogstavelig talt) gennemgår vores hovedperson en dannelsesrejse omgivet af underjordiske væsner med gode og onde hensigter.
Den del af filmen der foregår i den virkelige verden er meget gudsforladt og kynisk, og Toro har i sin miljøbeskrivelse i den grad ramt den trøstesløshed, der herskede i tiden, filmen foregår i - personificeret af den onde stedfar og fascistiske leder Capitán Vidal, som spilles fremragende af den spanske skuespiller Sergi López. Netop derfor ved man også, at det handler om ren og skær overlevelse (om ikke andet i den åndelige forstand), når vores hovedperson kryber ind i sit drømmende univers for at få hendes urimelige situation på afstand.
Og her er det så, at Toro virkelig finder tryllestaven frem. For i stedet for at give os den letkøbte modpol i form af et legende og positivt univers, så er filmens eventyrdel lige så problemfyldt som virkeligheden, i og med den afspejler den. Den er mørk, grum og fyldt med prøvelser. Men vores hovedperson kan alligevel ikke lade være med at vende tilbage hertil, da hun fornemmer et lys for enden af tunnelen. En gulerod. En befrielse. I hendes mors livmoder venter hendes lillebror, og hun vil for alt i verden forsøge at forhindre, at han skal vokse op i den verden, som hun selv lever i. En næstekærlig morale som på skrift måske lyder banal, men som eksekveres utrolig smukt og rørende i filmen.
Dette kombineret med en vidunderlig billedside, der betager og drager på et konstant plan, samt et originalt univers, der udfordrer genrens konventioner på særdeles begavet vis, giver en på alle måder mindeværdig film samt et glimrende eksempel på filmskabelse med hjerte, nerve og sjæl.
09/01-2007
