Besson i eventyrland
5.0
(set engelsksproget version)
SMÅ SPOILERS
Arthur skulle have været Luc Besson's sidste projekt om instruktør - og det skulle det så ikke være alligevel, eller hvad er det nu han har sagt sidst?! Forvirringen er lettere total, men heldigvis har det ikke smittet det mindste af på denne forrygende børnefilm.
Men det er ikke kun for børn. Det er ligeså meget for de vokse som stadig kan huske og genkalde barndommens uforpligtende fantasi. Med Arthur og Minimoyserne dykker vi ned i baghavens græsplæne og finder et forunderligt univers.
Arthur er spillet af den ferme barnestjerne Freddy Highmore, som med et fingeknips kan græde og skælve med stemmen, så hver en tilskuere er berørt. Indtil hans suser gennem en magisk kikkert og bliver formindsket til den to mm høje computerudgave af Arthur. Sammen med Arthur kan tilskueren, med stor indlevelse, dykke ned i Minimoysernes verden.
Arthur og Minimoyserne stjæler med arme og ben fra nutidens populære eventyr. Det minder en del om Harry Potter og lidt om Star Wars, men den formår i særlig grad også at definere sig selv. Luc er lovlig undskyldt for at lade sig inspirere af andre gode ideer.
Historien, humoren, universet og teknikken. Det hele fungere glimrende, og filmens appel er både for børn og voksne. Det er massere af sjove detaljer som voksne kan godte sig over; Evil M's forskellige øjenfarver (David Bowie ligger stemme), Snoop Dogs grimme og funky karakter, og slåskampen på en pladespiller der pludselig refererer til Pulp Fiction. Jo tak, Besson har lært noget af nutidens tendenser.
Men mest af alt er det filmens omsluttende karakter der gør den god. Man er i græsplænen, åbner munden, og lade rive med i et fantastisk flot og farverigt eventyrunivers. Arthur og Minimoyserne er ganske enkelt meget mere original end det skematiske junkfood som leveres fra de amerikanske produktionsselskabers samlebånd.
En Arthur-trilogi er sikkert uungåelig og meget velkommen.
SMÅ SPOILERS
Arthur skulle have været Luc Besson's sidste projekt om instruktør - og det skulle det så ikke være alligevel, eller hvad er det nu han har sagt sidst?! Forvirringen er lettere total, men heldigvis har det ikke smittet det mindste af på denne forrygende børnefilm.
Men det er ikke kun for børn. Det er ligeså meget for de vokse som stadig kan huske og genkalde barndommens uforpligtende fantasi. Med Arthur og Minimoyserne dykker vi ned i baghavens græsplæne og finder et forunderligt univers.
Arthur er spillet af den ferme barnestjerne Freddy Highmore, som med et fingeknips kan græde og skælve med stemmen, så hver en tilskuere er berørt. Indtil hans suser gennem en magisk kikkert og bliver formindsket til den to mm høje computerudgave af Arthur. Sammen med Arthur kan tilskueren, med stor indlevelse, dykke ned i Minimoysernes verden.
Arthur og Minimoyserne stjæler med arme og ben fra nutidens populære eventyr. Det minder en del om Harry Potter og lidt om Star Wars, men den formår i særlig grad også at definere sig selv. Luc er lovlig undskyldt for at lade sig inspirere af andre gode ideer.
Historien, humoren, universet og teknikken. Det hele fungere glimrende, og filmens appel er både for børn og voksne. Det er massere af sjove detaljer som voksne kan godte sig over; Evil M's forskellige øjenfarver (David Bowie ligger stemme), Snoop Dogs grimme og funky karakter, og slåskampen på en pladespiller der pludselig refererer til Pulp Fiction. Jo tak, Besson har lært noget af nutidens tendenser.
Men mest af alt er det filmens omsluttende karakter der gør den god. Man er i græsplænen, åbner munden, og lade rive med i et fantastisk flot og farverigt eventyrunivers. Arthur og Minimoyserne er ganske enkelt meget mere original end det skematiske junkfood som leveres fra de amerikanske produktionsselskabers samlebånd.
En Arthur-trilogi er sikkert uungåelig og meget velkommen.
10/01-2007
