Magi fra filmtroldmanden Nolan
5.0
Smuk, magisk, intelligent og medrivende. Nolans seneste skud på filmstammen rummer det hele. Hvis han ikke allerede er der, så står Nolan parat til oprykning til instruktørernes superliga... med mulighed for at ryge helt til tops.
Filmen er betagende og intens fra første billede. Via Nolans sans for at fortælle en historie, hvor kronologien brydes op og sammensættes i en nøje gennemtænkt alternativ orden får vi som publikum hele tiden små brikker til at lægge i det store filmiske puslespil. Via springene frem og tilbage i tid får vi hints om, hvorfor tingene forholder sig som de gør i det forrige klip, og hele tiden udfordres man på intelligent vis, så filmen trods et ikke forceret tempo, hvor hver scene får den tid den fortjener, alligevel føles hæsblæsende.
Manuskriptet udgør således en stor del af filmens kvaliteter. Det er fyldt med masser af overraskelser og plottwists, og når rulleteksterne indfinder sig på det store lærrede, sidder man både med en aha-oplevelse og masser af små ubesvarede spørgsmål. Dette - og meget andet i filmen - gør, at den bliver i ens filmiske bevidsthed længe efter biografen er forladt.
Nolan er dog ikke kun en mester i at fortælle en medrivende og udfordrende historie, han er også mester i at skabe utrolige rammende stemningerne, hvilket han gør filmen igennem. The Prestige har hele vejen igennem noget magisk over sig. Billederne er smukke og flere steder nærmest som dækket af tryllestøv. Filmen forekommer realistisk i sit sprog og så alligevel som i en magisk og fjern verden for sig. Periodeskildringen er ramt perfekt.
Fire karakterer skiller sig ud i filmen. Michael Caine gør det som altid udmærket, og Scarlett Johansson formår som altid at kombinere sit billedeskønne ydre med glimrende skuespil. Selvom hendes rolle ikke er den største, så formår hun alligevel at give den troværdighed og dybde. Det er dog d'herrer Jackman og Bale, der totalt stjæler rampelyset med to suveræne præstation. Bale har længe vist, at han har verdensklasse (en af mine personlige favoritter) og leverer atter en overbevisende og særdeles indlevende præstationer. Man fornemmer både hans smerte, stolthed og selvopofrelse sive ud gennem lærredet. Hugh Jackman viser til gengæld, at han kan andet og langt mere end at hoppe rundt med knive på hænderne og hår i hele ansigtet ved at levere hans bedste præstation til dato. Han har altid bedømt i min bog været en god skuespiller, men at han på den måde kan give Bale kamp til stregen overraskede mig.
The Prestige er en magisk film om kærlighed, venskab, besættelse og hævn, hvor Nolan viser, hvorledes at hævntøst kan æde et menneske op fra bunden og få det til at tilsidesætte alt andet. Det er en film, som får det maksimale ud af sine skuespillere og locations og alt i alt en film som er utrolig tæt på at score fuldt hus.
Filmen er betagende og intens fra første billede. Via Nolans sans for at fortælle en historie, hvor kronologien brydes op og sammensættes i en nøje gennemtænkt alternativ orden får vi som publikum hele tiden små brikker til at lægge i det store filmiske puslespil. Via springene frem og tilbage i tid får vi hints om, hvorfor tingene forholder sig som de gør i det forrige klip, og hele tiden udfordres man på intelligent vis, så filmen trods et ikke forceret tempo, hvor hver scene får den tid den fortjener, alligevel føles hæsblæsende.
Manuskriptet udgør således en stor del af filmens kvaliteter. Det er fyldt med masser af overraskelser og plottwists, og når rulleteksterne indfinder sig på det store lærrede, sidder man både med en aha-oplevelse og masser af små ubesvarede spørgsmål. Dette - og meget andet i filmen - gør, at den bliver i ens filmiske bevidsthed længe efter biografen er forladt.
Nolan er dog ikke kun en mester i at fortælle en medrivende og udfordrende historie, han er også mester i at skabe utrolige rammende stemningerne, hvilket han gør filmen igennem. The Prestige har hele vejen igennem noget magisk over sig. Billederne er smukke og flere steder nærmest som dækket af tryllestøv. Filmen forekommer realistisk i sit sprog og så alligevel som i en magisk og fjern verden for sig. Periodeskildringen er ramt perfekt.
Fire karakterer skiller sig ud i filmen. Michael Caine gør det som altid udmærket, og Scarlett Johansson formår som altid at kombinere sit billedeskønne ydre med glimrende skuespil. Selvom hendes rolle ikke er den største, så formår hun alligevel at give den troværdighed og dybde. Det er dog d'herrer Jackman og Bale, der totalt stjæler rampelyset med to suveræne præstation. Bale har længe vist, at han har verdensklasse (en af mine personlige favoritter) og leverer atter en overbevisende og særdeles indlevende præstationer. Man fornemmer både hans smerte, stolthed og selvopofrelse sive ud gennem lærredet. Hugh Jackman viser til gengæld, at han kan andet og langt mere end at hoppe rundt med knive på hænderne og hår i hele ansigtet ved at levere hans bedste præstation til dato. Han har altid bedømt i min bog været en god skuespiller, men at han på den måde kan give Bale kamp til stregen overraskede mig.
The Prestige er en magisk film om kærlighed, venskab, besættelse og hævn, hvor Nolan viser, hvorledes at hævntøst kan æde et menneske op fra bunden og få det til at tilsidesætte alt andet. Det er en film, som får det maksimale ud af sine skuespillere og locations og alt i alt en film som er utrolig tæt på at score fuldt hus.
14/01-2007
