Blotlagt fra sit skjul
4.0
”Skjult” er ingen almindelig film. Det ved man allerede efter 2-3 minutter, hvor billedet har stået i stilstand med filmningen af en moderne overklasselejlighed. Pludselig spoles billedet bagud som en båndoptagelse, hvilket sker flere gange i løbet af spilletiden. Østrigske Michael Haneke er kendt som en af europæisk films største nulevende filmkunstnere, og hans film, ”Skjult”, leger med konventionerne og thrillergenren med en listig sans for detaljen.
Overvågningsoptagelsen fra før er af hr. og fru. Laurent og deres 12-årige søns hjem. De har modtaget en bizar børnetegning og et kassettebånd med flere hændelsesløse timers filmning af deres lejlighed. Anne og George som parret hedder, ser til at starte med på videobåndende og tegningerne som fuldkommen meningsløse, mens de foræres flere og flere af dem. Men naturligvis lurer noget under den pæne overklasses overflade. Blot i parrets udtryksløse og upersonlige boligindretning med talrige kedelige bogreoler, designermøbler og hvid som den altdominerende farve, er der noget galt, noget der er for åbenlyst postuleret til at en eller anden idiot i misundelse og af egen skør interesse har sendt videooptagelserne og de absurde tegninger af en dreng der ophoster strømme af blod.
Og der er naturligvis en grund til at hr. og fru. Laurent får disse ting tilsendt, og ikke nogle hvilken som helst andre. George er den af de to der reagere mest anonymt, og derfor også mest bemærkelsesværdigt. Han vil helst lægge en dæmper på sagen, mens Anne ivrigt bekymrer sig om sin families velvære. Og det viser sig også at være George, afsenderen af båndende henvender sig til, efter at en optagelse viser Georges barndomshjem. Michael Haneke portrættegner ham som en meget skrøbelig person under hele episoden, mens Daniel Auteuil glimrende udgør arbejdet i sin hovedrolle som manden der føler skyld, men aldrig vil erkende det. Skylden der bryder frem i lyset efter overbelast, som når en skuffe eller reol bliver proppet til med ting og sager, og der på et tidspunkt bare ikke er plads til mere.
På stort set enhver front er ”Skjult” en stædig og modvillig film. Ingen vilde visuelle effekter, ingen underlægningsmusik og intet højspændt klimaks. Tilmed laver Haneke fuldstændig om på den overordnede formel af hvordan en film skal udvikle sig i dramaturgisk rækkefølge, og lader næsten udelukkende sin fortælling bestå af anslag og utrolig lavmælte spændingshøjdepunkter. Bedst som man tror man ved hvor man har filmen, går den næsten helt forrykt andre veje, og går trodsigt imod alt hvad den har lagt op til. Måske er det med en lidt konstrueret og tarvelig bagtanke ”Skjult” går til værks, netop med at spille med lukkede kort til sin seers irritation. Men det er yderst godt tænkt og elegant udført at lade dramagenren slå suspense-elementerne i gulvet, med historien om mennesket der blottes fra sit skjul. Så derfor 4 stjerner til en mildest talt anderledes film.
Overvågningsoptagelsen fra før er af hr. og fru. Laurent og deres 12-årige søns hjem. De har modtaget en bizar børnetegning og et kassettebånd med flere hændelsesløse timers filmning af deres lejlighed. Anne og George som parret hedder, ser til at starte med på videobåndende og tegningerne som fuldkommen meningsløse, mens de foræres flere og flere af dem. Men naturligvis lurer noget under den pæne overklasses overflade. Blot i parrets udtryksløse og upersonlige boligindretning med talrige kedelige bogreoler, designermøbler og hvid som den altdominerende farve, er der noget galt, noget der er for åbenlyst postuleret til at en eller anden idiot i misundelse og af egen skør interesse har sendt videooptagelserne og de absurde tegninger af en dreng der ophoster strømme af blod.
Og der er naturligvis en grund til at hr. og fru. Laurent får disse ting tilsendt, og ikke nogle hvilken som helst andre. George er den af de to der reagere mest anonymt, og derfor også mest bemærkelsesværdigt. Han vil helst lægge en dæmper på sagen, mens Anne ivrigt bekymrer sig om sin families velvære. Og det viser sig også at være George, afsenderen af båndende henvender sig til, efter at en optagelse viser Georges barndomshjem. Michael Haneke portrættegner ham som en meget skrøbelig person under hele episoden, mens Daniel Auteuil glimrende udgør arbejdet i sin hovedrolle som manden der føler skyld, men aldrig vil erkende det. Skylden der bryder frem i lyset efter overbelast, som når en skuffe eller reol bliver proppet til med ting og sager, og der på et tidspunkt bare ikke er plads til mere.
På stort set enhver front er ”Skjult” en stædig og modvillig film. Ingen vilde visuelle effekter, ingen underlægningsmusik og intet højspændt klimaks. Tilmed laver Haneke fuldstændig om på den overordnede formel af hvordan en film skal udvikle sig i dramaturgisk rækkefølge, og lader næsten udelukkende sin fortælling bestå af anslag og utrolig lavmælte spændingshøjdepunkter. Bedst som man tror man ved hvor man har filmen, går den næsten helt forrykt andre veje, og går trodsigt imod alt hvad den har lagt op til. Måske er det med en lidt konstrueret og tarvelig bagtanke ”Skjult” går til værks, netop med at spille med lukkede kort til sin seers irritation. Men det er yderst godt tænkt og elegant udført at lade dramagenren slå suspense-elementerne i gulvet, med historien om mennesket der blottes fra sit skjul. Så derfor 4 stjerner til en mildest talt anderledes film.
14/01-2007
