Aldrig set før Aldrig set før Aldrig set før
3.0
Déja Vu. Stortset alle mennesker har oplevet det. Du kommer hen til et helt fremmed sted, eller du møder måske en person. Personen eller stedet føles underlig bekendt. De fleste siger at din hjerne bare laver en lille fejl. Måske gør den ikke? Det er selvfølgelig noget fis, og de stopfodrer os med løgne. Men som ren underholdning kan man godt bide ”Déja Vu” i sig. Tony Scott har det nemlig med at lave skide underholdene film. Det er altid nogle voldsomme action brag, med ægte mulder og brag og ikke mindst er der en skide tough Denzel Wahington i hovedrollen som hård cop. Men til en afveksling er han ikke lige så overdrevet voldsom (selvfølgelig bliver vi revet igennem den med at han kun har sit arbejde) og fuldkommen overdrevet i denne her. Og han er faktisk lige så cool. Denne her slags film er Tony Scott skide dygtig til at lave, hvorimod hans bror laver lidt mindre cyber-action og mere indhold. Men som ren underholdning funger Tony’s film altså bare en anelse bedre, hvorimod Ridley laver film der kræver lidt mere tålmodighed som eftertænksomhed.
Allerede halvvejs inde i ”Déja Vu” undrer man sig over hvor den egentlig vil hen. Denzel Washington spiller ”The cop with no other important things in his life than his job”. Denne formular er brugt alt for ofte, og virker ikke så cool og tjekket længere. Men den er alt for ofte for indviklet til at kunne fungere som cool og underholdene actionfilm. Og så er den simpelthen bare alt for lidt underholdene før det bliver en hæsblæsende en af slagsen. Derfor er det blevet til en lidt middelmådig og lunken avantgarde-actionfilm.
Jerry Bruckheimer har godt nok aldrig ramt min smag lige på kornet. Og denne gang ærgrer jeg mig bare, da han var så tæt på, men skuffede alligevel fælt. For mine forventninger var rent faktisk ikke små til denne film, trods den ikke havde fået voldsomt gode anmeldelser. Og så er Densel Washington med, og det plejer ikke at være en grund mindre, til at tage ind og se ”Déja Vu”. Og det er dermed også utrolig ærgerligt at Denzel Washington er blevet lidt sløv i denne film. For med ”inside Man” burde han skrive sig ind i hver en spændingfreaks hjerte. Han plejer simpelthen at være så cool, at James Bond må bakke ud. Det virker derfor lidt uforståeligt for mig, hvad der egentlig gik galt her. Og actionscenerne er mesterligt koreograferet ender de en smule sandede, og ikke hårde, voldsomme og vilde nok. Men tag ikke fejl. Hvis man er glad for vilde stunts, er der bestemt inspiration at hente.
”Déja Vu” går dog ikke helt galt i byen. Den indeholder simpelthen mesterligt fotografi, af Paul Cameron. Og James Caviezel er helt og aldeles fremragende, og tildeler en ny del til den klassiske skurkerolle. Han bliver på sin egen måde uhyggelig, på en meget mærkelig måde som Kevin Spacey gjorde det i ”Seven” som John Doe. Dette er faktisk et af ”Déja Vu’s” bedste trick, og han kommer gang på gang frem når filmen er ved at gå i stå. ”Déja Vu” er dejligt nyskabende, trods at det aldrig rigtig bliver interassant. Man kommer muligvis aldrig nogensinde til at se sådan en slags actionfilm igen. I hvert fald ikke sådan en som har så mange huller, men alligevel er lidt interessant i sin bygning.
Tony Scott har for mange bolde i luften på samme tid. Men det forhindrer dog ikke ”Déja Vu” i at være en smule interessant. Det er et ærligt forsøg på at lave en nyskabende genre, der dog aldrig rigtig bluffer op. Tony Scott har hævet standarden markant siden ”Domino” og skal have tak for det.
Allerede halvvejs inde i ”Déja Vu” undrer man sig over hvor den egentlig vil hen. Denzel Washington spiller ”The cop with no other important things in his life than his job”. Denne formular er brugt alt for ofte, og virker ikke så cool og tjekket længere. Men den er alt for ofte for indviklet til at kunne fungere som cool og underholdene actionfilm. Og så er den simpelthen bare alt for lidt underholdene før det bliver en hæsblæsende en af slagsen. Derfor er det blevet til en lidt middelmådig og lunken avantgarde-actionfilm.
Jerry Bruckheimer har godt nok aldrig ramt min smag lige på kornet. Og denne gang ærgrer jeg mig bare, da han var så tæt på, men skuffede alligevel fælt. For mine forventninger var rent faktisk ikke små til denne film, trods den ikke havde fået voldsomt gode anmeldelser. Og så er Densel Washington med, og det plejer ikke at være en grund mindre, til at tage ind og se ”Déja Vu”. Og det er dermed også utrolig ærgerligt at Denzel Washington er blevet lidt sløv i denne film. For med ”inside Man” burde han skrive sig ind i hver en spændingfreaks hjerte. Han plejer simpelthen at være så cool, at James Bond må bakke ud. Det virker derfor lidt uforståeligt for mig, hvad der egentlig gik galt her. Og actionscenerne er mesterligt koreograferet ender de en smule sandede, og ikke hårde, voldsomme og vilde nok. Men tag ikke fejl. Hvis man er glad for vilde stunts, er der bestemt inspiration at hente.
”Déja Vu” går dog ikke helt galt i byen. Den indeholder simpelthen mesterligt fotografi, af Paul Cameron. Og James Caviezel er helt og aldeles fremragende, og tildeler en ny del til den klassiske skurkerolle. Han bliver på sin egen måde uhyggelig, på en meget mærkelig måde som Kevin Spacey gjorde det i ”Seven” som John Doe. Dette er faktisk et af ”Déja Vu’s” bedste trick, og han kommer gang på gang frem når filmen er ved at gå i stå. ”Déja Vu” er dejligt nyskabende, trods at det aldrig rigtig bliver interassant. Man kommer muligvis aldrig nogensinde til at se sådan en slags actionfilm igen. I hvert fald ikke sådan en som har så mange huller, men alligevel er lidt interessant i sin bygning.
Tony Scott har for mange bolde i luften på samme tid. Men det forhindrer dog ikke ”Déja Vu” i at være en smule interessant. Det er et ærligt forsøg på at lave en nyskabende genre, der dog aldrig rigtig bluffer op. Tony Scott har hævet standarden markant siden ”Domino” og skal have tak for det.
19/01-2007
