stilsikker, men glat og overfladisk
2.0
Knockaround Guys er en usignifikant og uophidsende filmbagatel, der efter realisation blev skrinlagt af studierne i tre år, da forståelig nok ingen kunne se en udsigt for kommerciel succes. Den hårdtpumpede Vin Diesel fik dog sin stjernekarriere katalyseret i mellemtiden (med Rob Cohens stupide og ungdomsleflende The Fast and the Furiuos), så producenternes vovede at udsende filmen på en transparent dvd-premiere og sælge værket på Diesels navn. De kunne dog godt have sparet sig, da Knockaround Guys er en ufokuseret og intetsigende affære, der kun er sporadisk underholdende og seværdig.
Det debuterende instruktørteam Brian Koppelman og David Levien (der tidligere har penneført manuskriptet til John Dahls glimrende og nedtonede pokerdrama Rounders) har ellers indrulleret et imponerende og attraktiv skuespillerhold, bestående af garvede folk som John Malkovich og Dennis Hopper, men de egentlige hovedroller udfyldes et ungdommeligt cast, hvor talentfulde og altid seværdige Barry Pepper (der har leveret en uforglemmelig kraftpræstation i Spike Lees mesterværk 25th Hour) står i spidsen som mafiasønnen, der desperat forsøger at træde væk fra faderens fatale fodspor, men takket være omverdenens frygt for den genetiske arv, tvinges han mere eller mindre ufrivilligt ind i den nådesløse verden. Hopper spilder sin tidligere så dyrebare tid som den uaccepterende far, men langsomt må man dog indse, at denne karismatiske mand har mistet sine skuespillermæssige intensiteter og forfalder gladelig til ligegyldige biroller. Hopper sender sin søn ud på en opgave, hvor en taske med penge dog mistes i en lille bondeknoldagtig by, selvophævende styret af den lokale sherif, et kærkomment tilbagevenden for Tom Noonan, der bibringer filmen et befriende sorthumoristisk aspekt og uforudsigelighed. I birollerne er Seth Green irriterende som social taber, mens Vin Diesel som altid ihærdigt forsøger at skabe sympati for en velkendt og kedelig karakter. Værst af alle er en overspillende Malkovich dog, der med sin tudefalske og insisterende accent virkelig går publikum på nerverne.
Koppelman og Levien prøver at inkorporere tematikker som familiær arv og venskabets integritetsfyldte loyalitet, men disse bagatelliseres i en ufokuseret fortælling, der mangler en evident dybde i den overambitiøse historie. På trods af dens prætentiøsitet er Knockaround Guys dog intet andet end en overkæk og gadesmart spændingsfilm, der aldrig for alvor engagere sit begrænsede publikum. Desuden er filmen et klart bevis på, at to hjerner ikke nødvendigvis tænker bedre end én.
Det debuterende instruktørteam Brian Koppelman og David Levien (der tidligere har penneført manuskriptet til John Dahls glimrende og nedtonede pokerdrama Rounders) har ellers indrulleret et imponerende og attraktiv skuespillerhold, bestående af garvede folk som John Malkovich og Dennis Hopper, men de egentlige hovedroller udfyldes et ungdommeligt cast, hvor talentfulde og altid seværdige Barry Pepper (der har leveret en uforglemmelig kraftpræstation i Spike Lees mesterværk 25th Hour) står i spidsen som mafiasønnen, der desperat forsøger at træde væk fra faderens fatale fodspor, men takket være omverdenens frygt for den genetiske arv, tvinges han mere eller mindre ufrivilligt ind i den nådesløse verden. Hopper spilder sin tidligere så dyrebare tid som den uaccepterende far, men langsomt må man dog indse, at denne karismatiske mand har mistet sine skuespillermæssige intensiteter og forfalder gladelig til ligegyldige biroller. Hopper sender sin søn ud på en opgave, hvor en taske med penge dog mistes i en lille bondeknoldagtig by, selvophævende styret af den lokale sherif, et kærkomment tilbagevenden for Tom Noonan, der bibringer filmen et befriende sorthumoristisk aspekt og uforudsigelighed. I birollerne er Seth Green irriterende som social taber, mens Vin Diesel som altid ihærdigt forsøger at skabe sympati for en velkendt og kedelig karakter. Værst af alle er en overspillende Malkovich dog, der med sin tudefalske og insisterende accent virkelig går publikum på nerverne.
Koppelman og Levien prøver at inkorporere tematikker som familiær arv og venskabets integritetsfyldte loyalitet, men disse bagatelliseres i en ufokuseret fortælling, der mangler en evident dybde i den overambitiøse historie. På trods af dens prætentiøsitet er Knockaround Guys dog intet andet end en overkæk og gadesmart spændingsfilm, der aldrig for alvor engagere sit begrænsede publikum. Desuden er filmen et klart bevis på, at to hjerner ikke nødvendigvis tænker bedre end én.
19/01-2007
