Lay Lady Lay

4.0
Formularisk drama om en kvindes (Theron) kamp for at slippe for sexchikane på sin mandsdominerede arbejdsplads, en mine i det nordlige USA.

Det er en af den slags velmenende og såkaldte vedkommende film, hvor det gode solide håndværk er bærende og giver en som tilskuer det man må og kan forvente, her nu positivt ment som at den trods alt leverer varen. Det vil sige vi får en glidende og fængende historie om et seriøst emne, en række i øvrigt overraskende gode skuespilspræstationer og en traditionel og respektabelt filmet trøstesløs billedside, i et landskab og et område befolket med mennesker der kunne være taget lige ud af en sang af Bob Dylan (hvis sange bliver brugt flittigt her) eller Bruce Springsteen.

På den måde er det forudsigeligt, intet sættes på spil, og dens personskildringer kan forekomme en anelse firkantet, hvor næsten alle mænd er portrætteret som brovtende amøber og kvinderne som underdanige ofre. Ikke at det ikke teoretisk med få nuancer, kunne have set sådan ud udefra, ser man på den virkelige sag der har inspireret filmen her (som er en opdigtet historie), det giver bare ikke nogen mesterlig film. Alligevel fungerer ”North Country” faktisk helt godt indenfor disse rammer, som den udnytter fint og man lader sig planmæssigt opildne og mærker ens retfærdighedssans blive tændt. Så det er som det skal og bør være. Derfor får den også lige akkurat den ene stjerne mere, end den ellers i realiteten fortjener.
North Country