Første nedtur for Shyamalan!

Den indiske instruktør Shyamalan, som for alvor slog sit navn fast for små otte år siden med den intelligente thriller, Den Sjette Sans. Siden har han bestemt også leveret seværdige film, og i 2002 overgik han sig selv med den mesterlige Signs. Hans seneste film hedder altså Lady In The Water. En godnathistorie, som han fortalte sine børn, har kære Shyamalan valgt at dele denne begejstring med os ved at lave en film om det. Det lyder næsten i sig selv dødsdømt på forhånd.

Hos anmelderne var filmen alt andet end populær. Den fik mildest talt hug i USA (den er nomineret for årets værste film), og de danske anmeldelser var heller ikke prangende. Og hvad så med os seer? Hos mig er kritikken desværre også hård, simpelthen fordi mange ting er gået galt for den ellers stabile og ambitiøse filmmager. For det første halter manuskriptet gevaldigt. Det er småt med overraskelser i handlingen, som desværre føles som en lang kliche uden ende. Det er en noget sløv og uengageret Shyamalan bag rattet, der ikke virker målrettet, som han ellers plejer. Shyamalan mangler klart beslutsomhed, og det ses på det sjuskede resultat.

Den tynde handling kunne måske tilgives, hvis filmen i det mindste kunne underholde. Det kan den desværre heller ikke. Der er intet der holder en i jerngreb, og man kan ærligt mistænke Shyamalan for at have sovet eller været fuld under optagelserne, for der er ærligt ikke noget der lykkes i denne film. Ikke underligt at manden fortalte denne kedelige godnat historie til børnene, som medicinen for at lukke kæften på dem, så de kunne sove. Ikke alene fik han børnene til at sove, men også seerne, og det var næppe ideen. Musikken til filmen er ret god, som noget af det eneste man har gidet at bruge kræfter på. Ellers er der simpelthen intet at hente her. Bedre held næste gang.