Gumpetung sci-fi
2.0
Sci-fi genren har trænge kår i danske biografer. Distributionsselskaberne satser på markedes efterspørgsel, naturligt nok, og derfor fodres biografgængere med letvægts action og folkekomedier. Der er ikke meget plads til den lommefilosofiske og dybsindige sci-fi, der reflekterer over menneskets eksistentielle plads i fremtidens overvågningssamfund. Matrix havde potentialet, men tabte det hele på gulvet.
Derfor er det et naturlig træk at placere A Scanner Darkly på DVD hylden. Det er sci-fi for den smalle og teknologifikserede målgruppe, der ikke køber biografbilletter nok.
Forventningerne til Scanner Darkly var mærkbare, og mest på grund af dens ukonventionelle æstetik. Rotoscope animation, hvor virkelige optagelser bliver digitalt manipuleret, så det ligner tegninger. - Men er det spændende nok at basere en hel spillefilm på denne metode?
Svaret er nej, for efter 15 minutter har den første fascination for denne finurlige animationsform lagt sig, og derefter ser man gennem æstetikken. Det er på dette tidspunkt at plottet og manuskriptet skal træde i karakter, men det sker bare ikke.
A Scanner Darkly er en overraskende monotom og ujævn historie om identitet og overvågningssamfund. Den er meget dialog-tung, fyldt med intetsigende replikker, og historien formår kun at fænge i meget små mængder. Man kan ligefrem klantre rotoscope animationen for at modarbejde filmen, for den syntetiske overflade skaber en svært gennemtrængelig distance til karakterne.
En ukonventionel film som denne har et stort behov for at fascinere sit publikum, for ellers kan præmissen ikke overleve, men den præsenterer sig ikke spændende nok. A Scanner Darkly ender med at reducere sin målgruppe yderligere, for den er kun interessant for dem som lader sig forblænde af digitalt produceret animation. Det ligner mest et engangs-eksperiment som havde heldet med sig til at blive en halvhjertet spillefilm.
Kedelig og alt for indsforstået sci-fi, som formentlig kun vil facinere de mest hard-core Philip K. Dick fans. - Andre er udvist fra plottets selvoptagede univers.
Derfor er det et naturlig træk at placere A Scanner Darkly på DVD hylden. Det er sci-fi for den smalle og teknologifikserede målgruppe, der ikke køber biografbilletter nok.
Forventningerne til Scanner Darkly var mærkbare, og mest på grund af dens ukonventionelle æstetik. Rotoscope animation, hvor virkelige optagelser bliver digitalt manipuleret, så det ligner tegninger. - Men er det spændende nok at basere en hel spillefilm på denne metode?
Svaret er nej, for efter 15 minutter har den første fascination for denne finurlige animationsform lagt sig, og derefter ser man gennem æstetikken. Det er på dette tidspunkt at plottet og manuskriptet skal træde i karakter, men det sker bare ikke.
A Scanner Darkly er en overraskende monotom og ujævn historie om identitet og overvågningssamfund. Den er meget dialog-tung, fyldt med intetsigende replikker, og historien formår kun at fænge i meget små mængder. Man kan ligefrem klantre rotoscope animationen for at modarbejde filmen, for den syntetiske overflade skaber en svært gennemtrængelig distance til karakterne.
En ukonventionel film som denne har et stort behov for at fascinere sit publikum, for ellers kan præmissen ikke overleve, men den præsenterer sig ikke spændende nok. A Scanner Darkly ender med at reducere sin målgruppe yderligere, for den er kun interessant for dem som lader sig forblænde af digitalt produceret animation. Det ligner mest et engangs-eksperiment som havde heldet med sig til at blive en halvhjertet spillefilm.
Kedelig og alt for indsforstået sci-fi, som formentlig kun vil facinere de mest hard-core Philip K. Dick fans. - Andre er udvist fra plottets selvoptagede univers.
24/01-2007
