Landsby-nostalgi
4.0
Tempoet og tonen i alle Tatis film er helt speciel. Der muligvis en smule Chaplin og Buster Keaton over det, men det er først og fremmest Tatisk. Det er tydeligt allerede i denne første spillefilm, som han lavede.
Filmen udspiller sig i en lille fransk landsby, hvor livet går sin sagte gang. Men i dag er en særlig dag, da der er byfest. Filmen åbner med at et tivoli ankommer til byen med karussel og boder. Lastvognene bliver trukket ind i byen i sneglefart bag en flok gæs, mens børnene går bagved og jubler over synet af de spektakulære karusselheste. En gammel dame med dårlig ryg bevæger sig endnu langsommere igennem byen med en ged i snor, mens hun småsenilt fortæller sig selv (eller os), hvad der er på færde med de forskellige mennesker i fint tøj.
Landsbylivet er en vigtig del af filmen, og det første lange stykke af filmen er faktisk ikke andet end skildring af dette. Tivoli-arbejdere der flirter med de lokale piger. Kroværter der ikke kan stoppe kunderne i at sætte sig i de nymalede stole. Et postbud der ikke kan holde bierne væk.
Først langsomt begynder der at komme lidt handling og dramatik, da filmen centreres om postbudet (spillet af Jacques Tati selv). Landsbyboerne og tivoliarbejderne har det lidt sjovt med at drille ham, og de drikker ham fuld på byens kro. Han bliver hamrende fuld, hvilket giver anledning til nogle sjove slapstick scener, da han bagefter forsøger at cykle ud med posten.
Tivoliet har også en lille biograf, hvor der vises en film om det amerikanske postvæsen, hvor der vises billeder af stuntmen på motorcykler, postbude i helikoptere og andre langt ude klip, hvilket endnu en gang giver anledning til at mobbe det lokale postbud lidt med, at han er langsom. Så da postbudet vågner op efter gårsdagens druk, beslutter han sig for at blive hurtig og effektiv. Han har ingen helikopter, men man kan skam også være hurtig og effektiv på en cykel.
Filmens skildring af landsbylivet og postbudet er ganske sød og charmerende. Filmens tempo kan godt være lidt dræbende en gang imellem sammenlignet med Chaplin og Keatons film, men det giver til gengæld plads til nogle detaljer. Jeg har set nogle Tati film før, og jeg husker dem som værende bedre. Men dette er jo også første gang, han har lavet en spillefilm.
Filmen blev vist i farver, selv om den oprindeligt blev vist i sort/hvid. Tati indspillede eftersigende med to kameraer, og det var for dyrt at fremkalde farvekopien. Farverne er bestemt ikke gode, og jeg ville næsten hellere have set den sort/hvide udgave.
Skildringen af landsbylivet bliver til tider lidt for sød for min smag, selv om det tydeligvis ofte er ment satirisk. Ikke Tatis bedste, men det er altid værd at besøge Tati-land.
Filmen udspiller sig i en lille fransk landsby, hvor livet går sin sagte gang. Men i dag er en særlig dag, da der er byfest. Filmen åbner med at et tivoli ankommer til byen med karussel og boder. Lastvognene bliver trukket ind i byen i sneglefart bag en flok gæs, mens børnene går bagved og jubler over synet af de spektakulære karusselheste. En gammel dame med dårlig ryg bevæger sig endnu langsommere igennem byen med en ged i snor, mens hun småsenilt fortæller sig selv (eller os), hvad der er på færde med de forskellige mennesker i fint tøj.
Landsbylivet er en vigtig del af filmen, og det første lange stykke af filmen er faktisk ikke andet end skildring af dette. Tivoli-arbejdere der flirter med de lokale piger. Kroværter der ikke kan stoppe kunderne i at sætte sig i de nymalede stole. Et postbud der ikke kan holde bierne væk.
Først langsomt begynder der at komme lidt handling og dramatik, da filmen centreres om postbudet (spillet af Jacques Tati selv). Landsbyboerne og tivoliarbejderne har det lidt sjovt med at drille ham, og de drikker ham fuld på byens kro. Han bliver hamrende fuld, hvilket giver anledning til nogle sjove slapstick scener, da han bagefter forsøger at cykle ud med posten.
Tivoliet har også en lille biograf, hvor der vises en film om det amerikanske postvæsen, hvor der vises billeder af stuntmen på motorcykler, postbude i helikoptere og andre langt ude klip, hvilket endnu en gang giver anledning til at mobbe det lokale postbud lidt med, at han er langsom. Så da postbudet vågner op efter gårsdagens druk, beslutter han sig for at blive hurtig og effektiv. Han har ingen helikopter, men man kan skam også være hurtig og effektiv på en cykel.
Filmens skildring af landsbylivet og postbudet er ganske sød og charmerende. Filmens tempo kan godt være lidt dræbende en gang imellem sammenlignet med Chaplin og Keatons film, men det giver til gengæld plads til nogle detaljer. Jeg har set nogle Tati film før, og jeg husker dem som værende bedre. Men dette er jo også første gang, han har lavet en spillefilm.
Filmen blev vist i farver, selv om den oprindeligt blev vist i sort/hvid. Tati indspillede eftersigende med to kameraer, og det var for dyrt at fremkalde farvekopien. Farverne er bestemt ikke gode, og jeg ville næsten hellere have set den sort/hvide udgave.
Skildringen af landsbylivet bliver til tider lidt for sød for min smag, selv om det tydeligvis ofte er ment satirisk. Ikke Tatis bedste, men det er altid værd at besøge Tati-land.
26/01-2007
