- God fiktion -
5.0
Selvom tyskfødte Marc Forster har lavet en række gode dramaer, så har han med ”Stranger Than Fiction” uden tvivl lavet sin bedste film.
Spidsfindig struktur og rørende romantik blandes her i et drama, der sprudler af originalitet og underfundighed i en sådan grad, at filmen er en sand fornøjelse at overvære fra start til slut. Anført af en forrygende Will Ferrell i hovedrollen, der her viser nye sider af sit talent, er ”Stranger Than Fiction” en smuk buket af farverige præstationer og innovative påfund.
Der bydes både på underspillet humor og knugende drama, og begge dele fungerer forbløffende godt - de to elementer supplerer perfekt hinanden, og Forster har på en eller anden måde fundet den ideelle balance, således at filmen hverken gøres til mindre eller mere, end den reelt er. Pga. den originale fortællestruktur ville mange instruktører have faldet i fælden og forsøge at pumpe filmen op til en højere videnskab, men Forster er heldigvis så jordnær og ægte i sit udtryk, at filmen ender med at blive en særdeles rørende kærlighedsfortælling og smuk skæbnehistorie.
Ærgerligt er det så, at instruktøren ikke går planken ud og lader sit værk slutte 10 min. før i stedet for at lade sig diktere af de konventioner, som filmen ellers er et formidabelt opgør med. Det ville have efterladt den trist, måske endda tragisk, men også uendelig smuk og i sidste ende mesterlig – ligesom Kay Eiffels bog i øvrigt (Emma Thompsons karakter).
Dette ændrer dog ikke ved, at ”Stranger Than Fiction” er et særsyn og en skøn filmoplevelse, som går lige i hjertet – både som filmfan og blødsøden romantiker. At filmen er blevet fuldstændig forbigået ved årets oscaruddeling er intet mindre end uforskammet. Der er så meget vitalitet og overskud i denne perle, at den fortjener mange gensyn fremover.
Spidsfindig struktur og rørende romantik blandes her i et drama, der sprudler af originalitet og underfundighed i en sådan grad, at filmen er en sand fornøjelse at overvære fra start til slut. Anført af en forrygende Will Ferrell i hovedrollen, der her viser nye sider af sit talent, er ”Stranger Than Fiction” en smuk buket af farverige præstationer og innovative påfund.
Der bydes både på underspillet humor og knugende drama, og begge dele fungerer forbløffende godt - de to elementer supplerer perfekt hinanden, og Forster har på en eller anden måde fundet den ideelle balance, således at filmen hverken gøres til mindre eller mere, end den reelt er. Pga. den originale fortællestruktur ville mange instruktører have faldet i fælden og forsøge at pumpe filmen op til en højere videnskab, men Forster er heldigvis så jordnær og ægte i sit udtryk, at filmen ender med at blive en særdeles rørende kærlighedsfortælling og smuk skæbnehistorie.
Ærgerligt er det så, at instruktøren ikke går planken ud og lader sit værk slutte 10 min. før i stedet for at lade sig diktere af de konventioner, som filmen ellers er et formidabelt opgør med. Det ville have efterladt den trist, måske endda tragisk, men også uendelig smuk og i sidste ende mesterlig – ligesom Kay Eiffels bog i øvrigt (Emma Thompsons karakter).
Dette ændrer dog ikke ved, at ”Stranger Than Fiction” er et særsyn og en skøn filmoplevelse, som går lige i hjertet – både som filmfan og blødsøden romantiker. At filmen er blevet fuldstændig forbigået ved årets oscaruddeling er intet mindre end uforskammet. Der er så meget vitalitet og overskud i denne perle, at den fortjener mange gensyn fremover.
27/01-2007
