Betagende smuk kærlighedshistorie
4.0
Blot to min. inde i The New World er man ikke i tvivl om, at Terrence Malick står bag denne film. Brugen af voice over og den langsomme dvælen ved billeder af den smukke uberørte natur er de virkemidler, som han på så fantastisk vis brugte i The Thin Red Line.
Og The New World er en afsindig smuk og fremragende filmet kærlighedshistorie. Den fortæller i et langsomt tempo om Kaptain Smith og Pocahontas kærlighed til hinanden og mere implicit viser den Terrence Malick's store kærlighed til naturen. Det er ren billede poesi, når kameraet føres rundt i den farvemattede natur og kærtegner hvert enkelt træ, ja nærmest hvert enkelt lille blad. Dette er virkelig en historiefortælling, hvor hovedvægten ligges på billeder fremfor det talte ord.
Men The New World løfter sig aldrig op i nærheden af The Thin Red Line. Selve kærlighedshistorien som er filmens omdrejningspunkt er rimelig banal og uden megen kød på. Bevares man rives da med af de mange store følelser, men det hele foregår utrolig langsomt og mange scener virker ens og som om historien går i ring. Konflikten mellem de indfødte og englænderne måtte for min skyld gerne have fyldt lidt mere i historien, således at man måske også havde fået en mere fremadskridende fortælling, men det er jo helt tydeligt et bevidst valg fra Malick's side, at fokus skal ligge på kærlighedshistorien.
Filmen er også meget endimisionel i sin forelskelse i naturen og det uspolerede liv, som indianerne lever, mens den skildrer englænderne som et grisk og evnefattigt folkefærd. Filmen er meget sort/hvid i den henseende og Malick's dagsorden er så tydelig og bliver gengivet i alle billeder i en uendelighed, at det bliver for meget.
Skuespillerpræstationerne er ok. Colin Farell har aldrig været min store helt, men det skal han naturligvis ikke klandres for. Han gør det udmærket. Bedst er dog unge og ukendte Q'Orianka Kilcher som Pocahontas, som leverer en rørende ægte og sårbar præstation. Man føler virkelig både hendes smerte og glæde filmen igennem.
The New World har sine store plusser på den visuelle side. Den ER meget flot og imponerende og ikke mindst farvefyldt filmet. Historien er til en vis grænse rørende, men den bliver for langsom og forudsigelig og uden progression overhovedet. Et lille firtal til Malick denne gang. Lad os håbe at han løfter sig til Thin Red Line niveau, når og hvis han laver en film om 15 år igen.
Og The New World er en afsindig smuk og fremragende filmet kærlighedshistorie. Den fortæller i et langsomt tempo om Kaptain Smith og Pocahontas kærlighed til hinanden og mere implicit viser den Terrence Malick's store kærlighed til naturen. Det er ren billede poesi, når kameraet føres rundt i den farvemattede natur og kærtegner hvert enkelt træ, ja nærmest hvert enkelt lille blad. Dette er virkelig en historiefortælling, hvor hovedvægten ligges på billeder fremfor det talte ord.
Men The New World løfter sig aldrig op i nærheden af The Thin Red Line. Selve kærlighedshistorien som er filmens omdrejningspunkt er rimelig banal og uden megen kød på. Bevares man rives da med af de mange store følelser, men det hele foregår utrolig langsomt og mange scener virker ens og som om historien går i ring. Konflikten mellem de indfødte og englænderne måtte for min skyld gerne have fyldt lidt mere i historien, således at man måske også havde fået en mere fremadskridende fortælling, men det er jo helt tydeligt et bevidst valg fra Malick's side, at fokus skal ligge på kærlighedshistorien.
Filmen er også meget endimisionel i sin forelskelse i naturen og det uspolerede liv, som indianerne lever, mens den skildrer englænderne som et grisk og evnefattigt folkefærd. Filmen er meget sort/hvid i den henseende og Malick's dagsorden er så tydelig og bliver gengivet i alle billeder i en uendelighed, at det bliver for meget.
Skuespillerpræstationerne er ok. Colin Farell har aldrig været min store helt, men det skal han naturligvis ikke klandres for. Han gør det udmærket. Bedst er dog unge og ukendte Q'Orianka Kilcher som Pocahontas, som leverer en rørende ægte og sårbar præstation. Man føler virkelig både hendes smerte og glæde filmen igennem.
The New World har sine store plusser på den visuelle side. Den ER meget flot og imponerende og ikke mindst farvefyldt filmet. Historien er til en vis grænse rørende, men den bliver for langsom og forudsigelig og uden progression overhovedet. Et lille firtal til Malick denne gang. Lad os håbe at han løfter sig til Thin Red Line niveau, når og hvis han laver en film om 15 år igen.
28/01-2007
