Ved siden af
3.0
Islandske Dagur Káris danske film, ”Voksne Mennesker”, virkede først utrolig lovende og forfriskende i sin lavmælte, skæve komiske stil. I tonen minder den nemlig lidt om en Jim Jarmusch film. Men desværre ender filmen med at falde fra hinanden, da den forsøger at fremtvinge en dramatisk pointe og en karakterudvikling, der ikke er grundigt opbygget.
Filmen handler om slackeren Daniel (Jakob Cedergren), der flygter fra hvert et ansvar. Filmen åbner med en ganske sjov scene, hvor Mikael Bertelsen spiller en fuldmægtig, der forhører Daniel om, hvordan det kan være, at han kun har tjent 40 kroner i de sidste fire år. Daniel har gæld op til ørene alle mulige steder, og han nægter at få sig en bankkonto, da alle ville tage hans penge i så fald. Han lever af at lave graffiti en gang i mellem, hvor han skriver beskeder for fyre, der vil imponere deres kærester ved at få deres navn skrevet.
Hans bedste ven, Morfar (Nicolas Bro), er en sær type, der arbejder på en søvnforskningsafdeling på et hospital, men han drømmer om at være fodbolddommer. Og han hiver hele tiden det røde kort frem eller råber fodbolddommerudtryk.
Morfar er vild med den sære bagerjomfru Franc (Tilly Scott Pedersen), der en dag på arbejdet er på svampe. Hun siger i stedet for at hilse, at hun elsker ham. Han løber skræmt ud af butikken, og Daniel ender med at køre hende hjem, hvilket bliver starten på et forhold.
Filmen handler om dette slackerliv som Daniel lever, hvor han bliver smidt ud af sin lejlighed, bliver mobbet af sin far, kører som en brækket arm, og generelt undgår at tage ansvar for noget. Filmen påstår, at han udvikler sig i sit forhold til Franc, men det virker ikke overbevisende. Til gengæld er Francs og Morfars small talk ganske skæg til tider.
Filmen bliver dog direkte kedelig til sidst, da der er en parallel-historie om en dommer, der ulig hovedpersonen er inde i systemet, men træt af sit liv. Denne parallel-historie virker unødvendig og ikke særligt interessant. Det er tydeligt, at den historie skal give hovedhistorien en ekstra dimension, men luften fiser ud af ballonen.
Det fungerer ikke helt. Skæve komedier skal selvfølgelig være offbeat, men "Voksne Mennesker" er blot ved siden af, off the mark. Der er dog mange skægge episoder alligevel, der gør filmen værd at se.
Filmen handler om slackeren Daniel (Jakob Cedergren), der flygter fra hvert et ansvar. Filmen åbner med en ganske sjov scene, hvor Mikael Bertelsen spiller en fuldmægtig, der forhører Daniel om, hvordan det kan være, at han kun har tjent 40 kroner i de sidste fire år. Daniel har gæld op til ørene alle mulige steder, og han nægter at få sig en bankkonto, da alle ville tage hans penge i så fald. Han lever af at lave graffiti en gang i mellem, hvor han skriver beskeder for fyre, der vil imponere deres kærester ved at få deres navn skrevet.
Hans bedste ven, Morfar (Nicolas Bro), er en sær type, der arbejder på en søvnforskningsafdeling på et hospital, men han drømmer om at være fodbolddommer. Og han hiver hele tiden det røde kort frem eller råber fodbolddommerudtryk.
Morfar er vild med den sære bagerjomfru Franc (Tilly Scott Pedersen), der en dag på arbejdet er på svampe. Hun siger i stedet for at hilse, at hun elsker ham. Han løber skræmt ud af butikken, og Daniel ender med at køre hende hjem, hvilket bliver starten på et forhold.
Filmen handler om dette slackerliv som Daniel lever, hvor han bliver smidt ud af sin lejlighed, bliver mobbet af sin far, kører som en brækket arm, og generelt undgår at tage ansvar for noget. Filmen påstår, at han udvikler sig i sit forhold til Franc, men det virker ikke overbevisende. Til gengæld er Francs og Morfars small talk ganske skæg til tider.
Filmen bliver dog direkte kedelig til sidst, da der er en parallel-historie om en dommer, der ulig hovedpersonen er inde i systemet, men træt af sit liv. Denne parallel-historie virker unødvendig og ikke særligt interessant. Det er tydeligt, at den historie skal give hovedhistorien en ekstra dimension, men luften fiser ud af ballonen.
Det fungerer ikke helt. Skæve komedier skal selvfølgelig være offbeat, men "Voksne Mennesker" er blot ved siden af, off the mark. Der er dog mange skægge episoder alligevel, der gør filmen værd at se.
29/01-2007
