Forførelsens kunst
5.0
Der er noget spændende ved at få tildelt spørgsmålet, om man har kigget ordentlig efter. Om der mon ikke er noget man har overset. Netop følelsen af at have set den umulige tryllekunst udfolde sig for ens øjne, og følelsen af at vide, at man har ladet et eller andet forbigå sin sunde fornuft, er den, Christopher Nolans ”The Prestige” gør sig på. Kunsten at tildrage, forføre og i blot et split sekund illusionere verden til et mere magisk sted. Og hvad mere effektiv måde at gøre det på er der, end at indlede filmens første sætning med ordene ”Are you watching closely?”.
Naturligvis ved Christopher Nolan nøjagtig hvordan han skal vildlede sit publikum. Det beviste hans gennembrudsfilm, ”Memento”, der gengav sin hovedpersons manglende korttidshukommelse på et omhyggeligt stykke film, som en smuldret filmrulle, der næsten tilfældigt var klistret sammen i en rækkefølge spredt for alle vinde. I en noget mildere grad er ”The Prestige” ustyrlig som en sprællevende sæk lopper. Den snyder, driller, tirrer, tager os ved næsen og hoverer samtidig tydeligt over sin overlegende evne til at kunne gøre det. Men med god grund, for filmen kan bære at blive vendt og drejet op til utallige gange i plotfasen, samtidig med at arbejde sig frem mod det prestigefyldte og fyldestgørende højdepunkt med flere esser i ærmet end som så.
Det skyldes først og fremmest Nolan og hans bror, der sammen har skrevet et uhyre veludrustet og komplekst manuskript. Udover de mange tryllekunster der præger alle tre fascinerende parter af kronologien set-up, drejning og det endegyldige klimaks - prestigen, er der i disse også rigeligt at finde med skarp og dyster humor. Blandt andet i den grundlæggende ironi omkring de to rivaliserende tryllekunstnere, Borden og Agnier, der bekæmper hinanden i duellen om den ultimative prestigeopvisning. Om at gå så langt som at ofre sig selv i kampens hede.
”The Prestige” er logisk set ren legestue fra en ”showman”, der kan sit kram. Alligevel hviler der store skuespillerkræfter i Christian Bales og Hugh Jackmans skikkelse over filmens ellers simple karakterer, som gør oplevelsen til bare noget en smule mere essentielt end en ren spøgefuld gækkeleg. I sidste ende forbløffer filmen dog som værende sidstnævnte, et trylletrick med en strålende kreativitet og en uimodståelige sans for blot at svinge tryllestaven og med magisk præcision udføre en sand filmisk prestige. Elegant og i sanhed fortryllende godt.
Naturligvis ved Christopher Nolan nøjagtig hvordan han skal vildlede sit publikum. Det beviste hans gennembrudsfilm, ”Memento”, der gengav sin hovedpersons manglende korttidshukommelse på et omhyggeligt stykke film, som en smuldret filmrulle, der næsten tilfældigt var klistret sammen i en rækkefølge spredt for alle vinde. I en noget mildere grad er ”The Prestige” ustyrlig som en sprællevende sæk lopper. Den snyder, driller, tirrer, tager os ved næsen og hoverer samtidig tydeligt over sin overlegende evne til at kunne gøre det. Men med god grund, for filmen kan bære at blive vendt og drejet op til utallige gange i plotfasen, samtidig med at arbejde sig frem mod det prestigefyldte og fyldestgørende højdepunkt med flere esser i ærmet end som så.
Det skyldes først og fremmest Nolan og hans bror, der sammen har skrevet et uhyre veludrustet og komplekst manuskript. Udover de mange tryllekunster der præger alle tre fascinerende parter af kronologien set-up, drejning og det endegyldige klimaks - prestigen, er der i disse også rigeligt at finde med skarp og dyster humor. Blandt andet i den grundlæggende ironi omkring de to rivaliserende tryllekunstnere, Borden og Agnier, der bekæmper hinanden i duellen om den ultimative prestigeopvisning. Om at gå så langt som at ofre sig selv i kampens hede.
”The Prestige” er logisk set ren legestue fra en ”showman”, der kan sit kram. Alligevel hviler der store skuespillerkræfter i Christian Bales og Hugh Jackmans skikkelse over filmens ellers simple karakterer, som gør oplevelsen til bare noget en smule mere essentielt end en ren spøgefuld gækkeleg. I sidste ende forbløffer filmen dog som værende sidstnævnte, et trylletrick med en strålende kreativitet og en uimodståelige sans for blot at svinge tryllestaven og med magisk præcision udføre en sand filmisk prestige. Elegant og i sanhed fortryllende godt.
29/01-2007
