Diamanter sølet ind i børneblod

Edward Zwicks Blood Diamond er på en gang en utrolig flot skinnende hollywood produktion, hvor alt er candyfloss for øjene og samtidig en meget barsk film med fokus på realistik gengivelse af en række skrækkelige forhold i nogle af Afrikas krigshelveder.

I centrum for begivenhederne er diamantsmugleren Danny Archer og den indfødte Solomon Vandy, som hver sidder i en klemme, som kan løses ved at finde en stor diamant, som Solomon har fundet og gemt under hans slavearbejde i de Afrikanske diamantminer. Mens Archer jagter penge og frihed væk fra det afrikanske kontinent, er Solomons situation, at hans søn er bortført af en revolutionær oprørsgruppe RUF i Sierre Leone, hvor han opdrages/hjernevaskes til at være barnesoldat i oprørshæren. Lidt på siden rodes en journalist ind i jagten på diamanten, som ud fra sin egen dagsorden hjælpe de to diamantjægere.

Denne medrivende og super flotte film fortæller en historie både på den store og på den nære scene. På den nære scene foregår den ovenstående jagt på den store diamant. Det er følelsesladet og gribende især at følge Solomons kamp for at få hans dreng igen. Djimon Hounsou spiller fantastisk og Oscarnomineringen er fuldt fortjent. Både scenerne hvor han bliver fortalt om drengens tilfangetagen og genforeningsscenerne er, på trods af at man ved, at den store hollywoodfølelsesmaskine er kørt i stilling, dybt rørende og barske. Også Leonardo DiCaprios diamantsmugler spilles til UG++ og premieres fortjent med en oscarnominering. Man bliver revet med af Archers determinerende søgen efter diamanten, ligesom udviklingen i karakteren undervejs er glimrende eksikveret. Alt i alt er Solomons figur og situation dog den mest gribende og interessante af følge.

På den store scene fortælles en overraskende brutal historie om diamantsmugling i Afrika, om lande i konstant krig, om at leve i en hverdag, hvor død og ødelæggelse er rundt om næste hjørne og om den skåndelsløse brug af uskyldig børn som soldater. Filmen har en helt klar dagsorden med sin fortælling, men den er så rørende og barsk fortalt, at man putter kritikken af ensidigheden i baggrunden og blot forfærdes over de skrækkelig ting i filmen. Især de vilkårlige nedslagtninger af hele landsbyer og ikke mindst den meget eksplicitte skildring af brugen og hjernevasken af børnesoldater gjorde et enormt indtryk på undertegnet. Denne ekstra og uventede dimension i filmen løfter den op på et klart højere niveau. Jeg blev totalt grebet af filmen fra start til slut, da både fortællingen på den store og den nære scene er vedkommende, spændende og smukt udført.

Det medrivende manuskript bakkes op af en utrolig flot og gennemført billedeside. Filmen igennem er der smukke billeder af det afrikanske landskab, eksplicitte skildringer af den brutale krig og super flotte actionscener, hvor klipningen og kameraføringen sidder lige i øjet. Som i flere af de senere års krigsfilm er man placeret midt i begivenhederne og man føler kuglerne flyve om ørerne på en. En teknisk lækkerbisken hele filmen igennem.

Filmen har enkelte skønhedspletter. Nogle steder går der lige lovlig meget hollywood i den, specielt i slutningen. Vores "helte" gør alt det rigtige og det budskab som man ikke er i tvivl på dette tidspunkt af filmen bliver bøjet i neon og skåret ud i pap. Man er dog næsten tilbøjelig til at sluge disse kameler, da man på det tidspunkt i filmen totalt af overgivet sig.

Blood Diamont overrasker meget positivt. De gode skuespillerpræstationer var forventet, men det gør dem jo ikke dårligere. Til gengæld overrasker filmen med sin barskhed og brutalitet, som gør at man medrives og engageres i filmen, og ikke kun underholdes. Den er intet mesterværk, men det er en fremragende film som holder intensiteten og publikums interessere i samtlige 143 min. Et lille 5-tal, 4 stjerner er simpelthen for lidt.