Capote II...?
4.0
Nu igen? - Endnu en film om forfatteren Truman Capote så tæt efter Philip Hoffmans oscarvindende triumf i Capote? Infamous lyder som en pre-defineret flop, for hvem gider se en genudsendelse? Heldigvis beviser Infamous det modsatte, for det er en inspirerende og ivrig film i sig selv.
Hvor Hoffmans rolle skabte en vakum for opmærksomhed i Capote, så er det svært ikke at blive imponeret om den perlerække som er sat på stribe i Infamous. Toby Jones, Sandra Bullock, Sigourney Weaver, Jeff Daniels og ikke mindst Daniel Craig får alle lov til at fylde i filmens spilletid.
Udover en munter og kærlig skildring af forfatteren Truman Capote, så er Infamous også mættet i den excentriske livsstil som udgør forfatterens sociale rum. En verden hvor ingen kender til ordet 'begrænsning', og hvor flamboyante tosser morer sig det bedste de kan. Det bliver komisk, på den gode måde, og tilføjer Infamous en munter satirisk kant.
Der hvor jeg synes at Infamous snubler er i sin afmystificering af Capote's inderste væsen. Som filmbiografi erklærer den at kende ham meget godt, selvom ingen formentlig gjorde. Så frem for at bevare mysteriets væsen, så afmonteres spændingen istedet. Capote blottes og bliver serveret, hvad enten man ønsker det eller ej. Nogen gange er det bedre at bevare spørgsmåltegnet.
Men man burde ikke lade sig snyde for denne lille film, som er meget mere end en genudsendelse af Capote. Det er ikke storfilm, men skuespillerne har et smittende engagement, og historien er serveret fermt og funklende.
Hvor Hoffmans rolle skabte en vakum for opmærksomhed i Capote, så er det svært ikke at blive imponeret om den perlerække som er sat på stribe i Infamous. Toby Jones, Sandra Bullock, Sigourney Weaver, Jeff Daniels og ikke mindst Daniel Craig får alle lov til at fylde i filmens spilletid.
Udover en munter og kærlig skildring af forfatteren Truman Capote, så er Infamous også mættet i den excentriske livsstil som udgør forfatterens sociale rum. En verden hvor ingen kender til ordet 'begrænsning', og hvor flamboyante tosser morer sig det bedste de kan. Det bliver komisk, på den gode måde, og tilføjer Infamous en munter satirisk kant.
Der hvor jeg synes at Infamous snubler er i sin afmystificering af Capote's inderste væsen. Som filmbiografi erklærer den at kende ham meget godt, selvom ingen formentlig gjorde. Så frem for at bevare mysteriets væsen, så afmonteres spændingen istedet. Capote blottes og bliver serveret, hvad enten man ønsker det eller ej. Nogen gange er det bedre at bevare spørgsmåltegnet.
Men man burde ikke lade sig snyde for denne lille film, som er meget mere end en genudsendelse af Capote. Det er ikke storfilm, men skuespillerne har et smittende engagement, og historien er serveret fermt og funklende.
31/01-2007
