Stærk med dybde til eftertænksomhed...
6.0
Geværsalver får den overraskede menneskemasse til skrigende at løbe i alle retninger. Nogle når i skjul – andre falder blødende og sårede om blandt murbrokker på gaden. Huse bombarderes og kollapser i store støvskyer, som var det legoklodser, der blev sparket til. Kaos. Lange slanger af flygtninge med nogle få bylter under armen som eneste ejendel vandrer trøstesløs ad støvede grusveje. Mod flygtningelejre så store, at øjet intet andet aner. Hvor overlevelse i de barske omgivelser betinges af internationale hjælpeorganisationer. Lemlæstede mennesker. Børn under optræning i at slå ihjel… Nej – det er ikke TV-avisen, der ruller over skærmen – men derimod de påtrængende billeder fra filmen ”Blood Diamond”, som følger én, når man stille og eftertænksomt forlader biografen. Jeg forsøger at skjule mit store flotte diamanthalssmykke med tørklædet, da jeg går ud i lyset. Jeg må hjem og chekke det medfølgende certifikat. Jeg haster hen til standen, som Amnesty International har opsat i foyen og køber et af de små røde armbånd, som sælges til støtte for kampagnen mod ”Clean Diamonds”. Som om jeg med mine sølle 20 kr. kan få aflad…
Jeg har netop været i biografen og set ”Blood Diamond” – og selvom de mange stærke billeder står malet i min hukommelse og maner til eftertænksomhed – så er jeg også blevet underholdt i verdensklasse. Det hele skal bare lige bearbejdes lidt. Der er gået et par dage, og jeg er nu i stand til at vurdere, hvad det egentligt lige var, at den der film gav mig. Med sine klare politiske budskaber – for der er mere end et – en uhyggeligt realistisk beskrivelse af borgerkrigen i Sierra Leone med udgangspunkt i diamantindustrien og det rædselsscenarie, der fulgte for lokalbefolkningen – kunne filmen umiddelbart ved første øjekast synes som en ren dokumentar. Men det er den langtfra. For at gøre filmen til underholdning – for det er, hvad den primært er tiltænkt som – har man spundet et plot med eventyr og spænding. Et godt ”gammeldags” jagten på rigdom og dermed frihed tema. Kan man tillade sig det med så alvorlige emner – vil nogle nok spørge. Jovist kan man det. Og det er jo også set før. Det forfærdelig forlis af ”Titanic” blev kun ”spiseligt” for publikum ved hjælp af et romantisk plot til at få den autentiske dokumentation og de menneskelige lidelser til at glide ned. Og med pragtfulde skuespilpræstationer af såvel ledende som birolleindehavere gribes biografgængeren i Blood Diamond derfor også af plottets spænding, medens virkelighedens alvor ruller bagved som kulisser. Dermed bliver det først og fremmest en underholdende spændingsfilm, hvor man følger to hvidt forskellige mænds jagt på en ufattelig stor diamant, som kan indfri de inderste drømme for begge. Drømme imidlertid så forskellige som deres hudfarve. Den fattige fisker og tvangsarbejder i diamantminerne Solomon Vandy i sin kamp for at genfinde sin kone og børn på den ene side. Borgerkrigen har splittet den lille familie. Ældste søn taget til børnemilitæret og resten af familien endt i flygtningelejr. Ekslejesoldaten og diamant/våbensmugleren Danny Archer på den anden side. Kynisk, kold og hårdtslående udnyttende systemet. Men lykken ligger ikke her – og diamanten er adgangsbilletten for ham til at komme væk fra det hele. Til friheden. Til en ny start. På et andet kontinent. Alene er ingen af dem i stand til at løse opgaven, så nøden får dem til at følges. Til at kæde begivenhederne sammen og sætte fokus på filmens politiske budskaber introduceres vi til en amerikansk journalist – af hunkøn. Hendes mission er at afdække sandheden om diamantsmuglingerne og de illegale våbenkøb. Og ingen er vel bedre til at fortælle hende denne historie end selve Danny Archer. Derfor slår også hun følge. Alle har således brug for hinanden – på den ene eller den anden måde. Om de lykkes hver især skal jeg dog ikke afsløre her.
Filmen er optaget primært i Sydafrika – i staten KwaZulu Natal omkring Port Edward – samt Mozambique. Og til yderligere at tage brodden af filmens stærke politiske budskab kan man således nyde nogle utroligt smukke naturscenerier. Bushens uendelige vidder og storhed er forunderlig og understreger Afrikas paradoks. Hvordan kan al den grusomhed, korruption og trøsteløse livsform gå hånd i hånd med disse storladne omgivelser, hvor de gyldne solnedgange bag træernes mørke silhuetter er så betagende… Filmens fotograf formår på fineste vis således også at give biografgængeren et lille indblik i dette store kontinents smukkeste værdier. Det moder natur har skabt. Et par græssende elefanter i baggrunden. En leopard på vej ud på jagt. Uendelige bushklædte bakkesider. Solnedgangene. Stilheden. Storheden. Men kun i ganske få glimt for atter at vende tilbage til filmens uhyggelige budskab, ødelæggelser og menneskeskabte lidelser.
Til at løfte den tunge opgave og portrættere disse ulykkelige skæbner finder vi nogle af verdens mest eminente skuespillere. Djimon Hounsou leverer en ubeskrivelig flot præstation som fiskeren Solomon. Med naturlig ægthed fremstår Solomon Vandys karakter med en så utrolig råstyrke mentalt som fysisk - samt ikke mindst med en så stor værdighed – at man krymper sig i sædet. Hans fysiske lidelser er intet mod den kamp, han udkæmper, for at få tilbage det eneste som for ham er virkelig værdifuldt – hans familien. Fundamentet for alt for ham. Og Djimon Housou forstår i den grad at rive os med i hans karakters kamp. En formidable præstation som efter min mening bør give ham Oscar-statuetten i hånden. Hans spilletid på lærredet rækker langt ud over en supplerende rolles, og han gør det usigelig godt! Som den umiddelbart usympatiske og følelseskolde Danny Archer finder vi Leonardo DiCaprio endnu engang bevise, at hans repertoire er meget bredt og bestemt ikke udtømt. Med sine karaktervalg, giver han med hver ny film helt nye sider af sig selv – og ikke mindst med denne rolle, hvor han synes bedre placeret end nogen sinde. Som Danny Archer virker han fuldkommen! Han ikke bare ligner eller spiller en kynisk ekslejesoldat – han ER Danny Archer. Leonardo DiCaprio er nået et stadie, hvor han nu også fysisk er i stand til at udfylde mere rå og machokrævende roller. I dag en voksen karakterskuespiller, som spænder utroligt vidt på det følelsesmæssige spekter. Hans eminente indlevelsesmæssige evner kommer atter i denne rolle til fulde, hvor han på fineste måde formår at gøre Danny Archer til et helstøbt menneske, som vi til sidst alligevel kommer til at forstå og holde af. Leonardo DiCaprio er efter min mening én af vor tids absolut største yngre filmskuespillere, som forstår at vise dybe følelser så ægte, at man i den grad føler med ham oppe på lærredet og helt glemmer, at det altså bare er film… Også i denne rolle. Og naturligvis ser jeg gerne også en Oscar-statuette i hans hånd den 25. februar – dog vil jeg erkende, at jeg hellere havde set den i forbindelse med The Aviator, hvor både bredde og dybde på hans karakter var både større og mere markant. At han er nomineret for rollen som Danny Archer glæder mig imidlertid ud fra synspunktet, at han med denne rolle viser, at hans nomineringer ikke er afhængige af et samarbejde med instruktøren Martin Scorsese, men at han ligeledes i hænderne på andre dygtige instruktører (her Edward Zwick) er i stand til at levere toppræstationer. Jennifer Connelly giver en fin feminin karakter midt mellem alt det tunge og mørke – og hun spiller flot op mod Leonardo DiCaprios karakter. Ikke mindst bør der dog gå store klapsalver til de mange børneskuespillere. Solomon Vandys søn spilles gribende af drengen Kagiso Kuypers. Flot gået af så ung en skuespiller.
Skal jeg lede efter et enkelt minus, må det være spørgsmålet, om filmen evt. burde have været en kende kortere? Kan vi kapere så mange store spørgsmål på én gang? Ville det evt. have virket endnu stærkere, hvis fokus havde ligget ved blot nogle få af de betændte politiske emner? Måske. Måske ikke. Og skulle slutningen have været anderledes. Måske. Måske ikke. Men herudover er der ikke meget at komme efter, og jeg vil derfor tillade mig at give den fulde 6 stjerner.
Sluttelig skal jeg varmt anbefale alle at gå ind at se denne film. Der er spænding og action, så underholdningen er sikret. Men derudover bliver vi erindret om verdenen omkring os og forhold, som mange nok ikke er bekendte med. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde den ringeste kendskab til ”bloddiamanter” og mange af de andre forhold, som bringes frem i lyset. Så filmen er ligeledes en vigtigt budbringer af begivenheder, som vi alle bør forholde os til. Biografen forlades af stille eftertænksomme biografgængere – og det er vel heller ikke så dårligt endda?
Jeg har netop været i biografen og set ”Blood Diamond” – og selvom de mange stærke billeder står malet i min hukommelse og maner til eftertænksomhed – så er jeg også blevet underholdt i verdensklasse. Det hele skal bare lige bearbejdes lidt. Der er gået et par dage, og jeg er nu i stand til at vurdere, hvad det egentligt lige var, at den der film gav mig. Med sine klare politiske budskaber – for der er mere end et – en uhyggeligt realistisk beskrivelse af borgerkrigen i Sierra Leone med udgangspunkt i diamantindustrien og det rædselsscenarie, der fulgte for lokalbefolkningen – kunne filmen umiddelbart ved første øjekast synes som en ren dokumentar. Men det er den langtfra. For at gøre filmen til underholdning – for det er, hvad den primært er tiltænkt som – har man spundet et plot med eventyr og spænding. Et godt ”gammeldags” jagten på rigdom og dermed frihed tema. Kan man tillade sig det med så alvorlige emner – vil nogle nok spørge. Jovist kan man det. Og det er jo også set før. Det forfærdelig forlis af ”Titanic” blev kun ”spiseligt” for publikum ved hjælp af et romantisk plot til at få den autentiske dokumentation og de menneskelige lidelser til at glide ned. Og med pragtfulde skuespilpræstationer af såvel ledende som birolleindehavere gribes biografgængeren i Blood Diamond derfor også af plottets spænding, medens virkelighedens alvor ruller bagved som kulisser. Dermed bliver det først og fremmest en underholdende spændingsfilm, hvor man følger to hvidt forskellige mænds jagt på en ufattelig stor diamant, som kan indfri de inderste drømme for begge. Drømme imidlertid så forskellige som deres hudfarve. Den fattige fisker og tvangsarbejder i diamantminerne Solomon Vandy i sin kamp for at genfinde sin kone og børn på den ene side. Borgerkrigen har splittet den lille familie. Ældste søn taget til børnemilitæret og resten af familien endt i flygtningelejr. Ekslejesoldaten og diamant/våbensmugleren Danny Archer på den anden side. Kynisk, kold og hårdtslående udnyttende systemet. Men lykken ligger ikke her – og diamanten er adgangsbilletten for ham til at komme væk fra det hele. Til friheden. Til en ny start. På et andet kontinent. Alene er ingen af dem i stand til at løse opgaven, så nøden får dem til at følges. Til at kæde begivenhederne sammen og sætte fokus på filmens politiske budskaber introduceres vi til en amerikansk journalist – af hunkøn. Hendes mission er at afdække sandheden om diamantsmuglingerne og de illegale våbenkøb. Og ingen er vel bedre til at fortælle hende denne historie end selve Danny Archer. Derfor slår også hun følge. Alle har således brug for hinanden – på den ene eller den anden måde. Om de lykkes hver især skal jeg dog ikke afsløre her.
Filmen er optaget primært i Sydafrika – i staten KwaZulu Natal omkring Port Edward – samt Mozambique. Og til yderligere at tage brodden af filmens stærke politiske budskab kan man således nyde nogle utroligt smukke naturscenerier. Bushens uendelige vidder og storhed er forunderlig og understreger Afrikas paradoks. Hvordan kan al den grusomhed, korruption og trøsteløse livsform gå hånd i hånd med disse storladne omgivelser, hvor de gyldne solnedgange bag træernes mørke silhuetter er så betagende… Filmens fotograf formår på fineste vis således også at give biografgængeren et lille indblik i dette store kontinents smukkeste værdier. Det moder natur har skabt. Et par græssende elefanter i baggrunden. En leopard på vej ud på jagt. Uendelige bushklædte bakkesider. Solnedgangene. Stilheden. Storheden. Men kun i ganske få glimt for atter at vende tilbage til filmens uhyggelige budskab, ødelæggelser og menneskeskabte lidelser.
Til at løfte den tunge opgave og portrættere disse ulykkelige skæbner finder vi nogle af verdens mest eminente skuespillere. Djimon Hounsou leverer en ubeskrivelig flot præstation som fiskeren Solomon. Med naturlig ægthed fremstår Solomon Vandys karakter med en så utrolig råstyrke mentalt som fysisk - samt ikke mindst med en så stor værdighed – at man krymper sig i sædet. Hans fysiske lidelser er intet mod den kamp, han udkæmper, for at få tilbage det eneste som for ham er virkelig værdifuldt – hans familien. Fundamentet for alt for ham. Og Djimon Housou forstår i den grad at rive os med i hans karakters kamp. En formidable præstation som efter min mening bør give ham Oscar-statuetten i hånden. Hans spilletid på lærredet rækker langt ud over en supplerende rolles, og han gør det usigelig godt! Som den umiddelbart usympatiske og følelseskolde Danny Archer finder vi Leonardo DiCaprio endnu engang bevise, at hans repertoire er meget bredt og bestemt ikke udtømt. Med sine karaktervalg, giver han med hver ny film helt nye sider af sig selv – og ikke mindst med denne rolle, hvor han synes bedre placeret end nogen sinde. Som Danny Archer virker han fuldkommen! Han ikke bare ligner eller spiller en kynisk ekslejesoldat – han ER Danny Archer. Leonardo DiCaprio er nået et stadie, hvor han nu også fysisk er i stand til at udfylde mere rå og machokrævende roller. I dag en voksen karakterskuespiller, som spænder utroligt vidt på det følelsesmæssige spekter. Hans eminente indlevelsesmæssige evner kommer atter i denne rolle til fulde, hvor han på fineste måde formår at gøre Danny Archer til et helstøbt menneske, som vi til sidst alligevel kommer til at forstå og holde af. Leonardo DiCaprio er efter min mening én af vor tids absolut største yngre filmskuespillere, som forstår at vise dybe følelser så ægte, at man i den grad føler med ham oppe på lærredet og helt glemmer, at det altså bare er film… Også i denne rolle. Og naturligvis ser jeg gerne også en Oscar-statuette i hans hånd den 25. februar – dog vil jeg erkende, at jeg hellere havde set den i forbindelse med The Aviator, hvor både bredde og dybde på hans karakter var både større og mere markant. At han er nomineret for rollen som Danny Archer glæder mig imidlertid ud fra synspunktet, at han med denne rolle viser, at hans nomineringer ikke er afhængige af et samarbejde med instruktøren Martin Scorsese, men at han ligeledes i hænderne på andre dygtige instruktører (her Edward Zwick) er i stand til at levere toppræstationer. Jennifer Connelly giver en fin feminin karakter midt mellem alt det tunge og mørke – og hun spiller flot op mod Leonardo DiCaprios karakter. Ikke mindst bør der dog gå store klapsalver til de mange børneskuespillere. Solomon Vandys søn spilles gribende af drengen Kagiso Kuypers. Flot gået af så ung en skuespiller.
Skal jeg lede efter et enkelt minus, må det være spørgsmålet, om filmen evt. burde have været en kende kortere? Kan vi kapere så mange store spørgsmål på én gang? Ville det evt. have virket endnu stærkere, hvis fokus havde ligget ved blot nogle få af de betændte politiske emner? Måske. Måske ikke. Og skulle slutningen have været anderledes. Måske. Måske ikke. Men herudover er der ikke meget at komme efter, og jeg vil derfor tillade mig at give den fulde 6 stjerner.
Sluttelig skal jeg varmt anbefale alle at gå ind at se denne film. Der er spænding og action, så underholdningen er sikret. Men derudover bliver vi erindret om verdenen omkring os og forhold, som mange nok ikke er bekendte med. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde den ringeste kendskab til ”bloddiamanter” og mange af de andre forhold, som bringes frem i lyset. Så filmen er ligeledes en vigtigt budbringer af begivenheder, som vi alle bør forholde os til. Biografen forlades af stille eftertænksomme biografgængere – og det er vel heller ikke så dårligt endda?
01/02-2007
