©Bedre aldrig end sent©
1.0
Hvis denne film absolut skulle have været lavet, så er den lige 10-15 år for sent på den (Deraf overskriften). I 90´erne var der et boom af denne type film, hvor familiefaren prøver at få karrierefaren til at gå hånd i hånd. Opskriften er den samme: Chefen eller de høje herrer trækker så meget i familiens overhoved at han forsømmer familen og især børnene så meget, at han via et overnaturligt og eventyrligt scenarie skal lære at indse, at familien kommer først.
Bare tænk på film som "Fuld af løgn" med Jim Carrey og "Fire i én" og "Jack Frost" med Michael Keaton for bare at nævne et par af de utallige familiekomedier, der er lavet omkring dette emne.
Til min store overraskelse så jeg at filmen havde et gennemsnit på næsten 7.0 inde på IMDB og jeg kan kun forestille mig, at det må være den yngre generation, som ikke har set denne historie tusind gange før, som har været på spil. Og så selvfølgelig en hobe af letpåvirkelige amerikanere, som ikke er blege for at lade sig manipulere ren følelsesmæssigt af sådan en gang nonsens som det her.
Dog var der en kommentar som opsummerede hele denne spand møg med tre ord: "depressing, predictable & unfunny" og det er lige nøjagtig den følelse man sidder med, når man ser den.
Det virker som om, at folkene bag denne film undervejs har indset, at de er ved at lave en film på så tyndt et grundlag og at joksene ikke er sjove og at forsøget på at gentage dem flere gange i filmene heller ikke hjælper (F.eks. en hund der knepper en tøjdyrsand). Derfor har man taget konsekvensen og simpelthen kastet sig ud i ren følelsesporno de sidste 45 min. af filmen og det er seriøst lige før man kaster op. Man kan bare ikke tage det seriøst, når en film starter som en typisk Adam Sandler film og så langsomt går over i bedste "Tid til kærtegn" stil, hvor det seriøst forventes at vi skal sidde og flæbe, mens baggrunds musikken går fuldstændig amok i store følelsesladede serenader.
Det her er absolut den værste film jeg har set indtil videre i 2007 og jeg tvivler på, at det kan komme til at blive meget værre.
Skam dig Adam Sandler!

04/02-2007