I don't get it.

Jeg begriber ikke, at denne film elskes af så mange. Den gentager sig selv uendeligt, og falder 100% igennem i sin tone. Aldrig har en Oscar statuette genereret så megen hovedrysten fra min side.

I mine øjne er "Livet er Smukt" en af filmhistoriens mest overvurderede strimler, som ikke fungerer på noget plan andet en Roberto Bengini's fjollerier.

Pladderhumanisme af denne karat skal man lede umådeligt længe efter, måske tangeret af hvor længe man skal lede efter en håbløst irriterende hovedrolle-indehaver som Benigni.