En oscar værdig
4.0
I en tid hvor de ægte amerikanske klichéer går igen og igen, kan det siges at jeg blev ret frustreret over en trailer til ”The Pursuit of Happyness”. Denne film er en smule varm, ikke så vigtig feel-good film, hvor man bare skal sidde og knibe en tåre når filmen fortæller at man skal. Man går ud af biografmørket med en meget ophøjet følelse, og det giver faktisk en smule at tænke over, uden man skal rende rundt og gruble mange år efter. Dette er nemlig ikke samfundskritik Gabriel Muccino byder på, men mere en tilbydelse om at mennesker der sidder i en lækker lejlighed til et par millioner skal til at forstå, hvor hårdt det egentlig er at være hjemløs. Og dette er ”The Pursuit of Happyness”s stærkeste varemærke.
Imens navne kører over skærmen i starten af filmen, bliver der filmet de stakkels hjemløse mennesker, der gør alt hvad de kan, bare for at få en skilling. I starten af filmen tænker man ”Nåja et par hjemløse”, men da man endelig ser Chris Gardener’s kamp, begynder man straks at få ustoppeligt meget medlidenhed for dem. Fo hvor ofte tænker man egentlig på hvordan folk er blevet hjemløse? Det er i hvert fald ikke en tanke der rammer mit hoved når jeg ser en tikke. Selvfølgelig giver jeg personen penge.
Will Smith er blevet nomineret til en oscar for sin rolle her i, og det er virkeligt det værd. Det er den absolut bedste præstation jeg har set af denne skuespiller, og jeg vil virkelig håbe på at han får nogen mere seriøse roller efter denne. For denne præstation er så overbevisende, at den er en biografbillet og en stor popcorn værd. Også den yderst unge Jaden Smith, gør det voldsomt godt taget hans alder i betragtning.
Gabriel Muccino har egentlig heller ikke fejlinstrueret, men denne film er simpelthen for langtrukken. De kunne sagtens have skåret et kvarter af, og man ville stadig kunne få et billede af hvordan Chris’ hverdag så ud før den kulminerede. Dette er denne films største svaghed, og det er nok også derfor jeg synes det bliver en smule for langt i sidste eller første ende. Dette kan være ærgerligt, for selv om det er voldsomt kliché arbejde kunne det godt være lidt mere interessant.
Dette er vaskeægte hollywood, reddet af de gyldne præstationer. Præstationerne og det faktum at vi rent faktisk bliver grædende rørt, gør at det bliver fire store stjerner fra mig. Det er hyggeligt og moralsk, også selvom moralen ikke holder.
Imens navne kører over skærmen i starten af filmen, bliver der filmet de stakkels hjemløse mennesker, der gør alt hvad de kan, bare for at få en skilling. I starten af filmen tænker man ”Nåja et par hjemløse”, men da man endelig ser Chris Gardener’s kamp, begynder man straks at få ustoppeligt meget medlidenhed for dem. Fo hvor ofte tænker man egentlig på hvordan folk er blevet hjemløse? Det er i hvert fald ikke en tanke der rammer mit hoved når jeg ser en tikke. Selvfølgelig giver jeg personen penge.
Will Smith er blevet nomineret til en oscar for sin rolle her i, og det er virkeligt det værd. Det er den absolut bedste præstation jeg har set af denne skuespiller, og jeg vil virkelig håbe på at han får nogen mere seriøse roller efter denne. For denne præstation er så overbevisende, at den er en biografbillet og en stor popcorn værd. Også den yderst unge Jaden Smith, gør det voldsomt godt taget hans alder i betragtning.
Gabriel Muccino har egentlig heller ikke fejlinstrueret, men denne film er simpelthen for langtrukken. De kunne sagtens have skåret et kvarter af, og man ville stadig kunne få et billede af hvordan Chris’ hverdag så ud før den kulminerede. Dette er denne films største svaghed, og det er nok også derfor jeg synes det bliver en smule for langt i sidste eller første ende. Dette kan være ærgerligt, for selv om det er voldsomt kliché arbejde kunne det godt være lidt mere interessant.
Dette er vaskeægte hollywood, reddet af de gyldne præstationer. Præstationerne og det faktum at vi rent faktisk bliver grædende rørt, gør at det bliver fire store stjerner fra mig. Det er hyggeligt og moralsk, også selvom moralen ikke holder.
09/02-2007
