Søvndyssende godnathistorie
3.0
M. Night Shyamalans Lady in the water har fået en hård men desværre også fortjent hård medfart hos både anmeldelse og publikum. Magien og ikke mindst overraskelserne og uhyggen fra hans tidligere film er væk.
Filmens største problem er simpelthen et langsomt og halvkedeligt manuskript uden de overraskelser, som man er forvent med fra Shyamalans side. Den sympatiske godnathistorie er underlig simpelt og kunne være fortalt på den halve tid, og ikke en eneste gang sker der noget udventet. Det sløve tempo og det klart mere barnlige tema klæder på ingen måde den ellers talentfulde inder. Det bliver aldrig rigtig spændende.
Desuden mener jeg, at han lidt sætter sig mellem to stole, idet filmen et par enkelte steder næsten er for uhyggelig for børn. Den vil således både var barnligt eventyr og skræmmende gys. Ikke en kombination, som lykkes særlig ofte, endsige forsøges.
På trods af ovenstående svagheder, så synes jeg dog alligevel ikke, at filmen er så ringe, som den flere steder bliver gjort til. Shyamalans evne til at skabe stemning slår nemlig ikke fejl. Filmen oser af eventyr og i kombination med Giamatta, som jeg har en svaghed for, følte jeg mig faktisk ok underholdt i de 100 min. filmen varer.
Filmen er Shyamalans klart svageste og måske skyldes min nogenlunde oplevelse af Lady in the water, at jeg pga. hans tidligere bedrifter giver hans værker lang snor. Filmen er ikke komplet spild af tid, men det er samtidig heller ikke en film man brænder efter at gense lige med det samme. Stemningsfuld men kedelig, eventyrlig men uden overraskelser.
Filmens største problem er simpelthen et langsomt og halvkedeligt manuskript uden de overraskelser, som man er forvent med fra Shyamalans side. Den sympatiske godnathistorie er underlig simpelt og kunne være fortalt på den halve tid, og ikke en eneste gang sker der noget udventet. Det sløve tempo og det klart mere barnlige tema klæder på ingen måde den ellers talentfulde inder. Det bliver aldrig rigtig spændende.
Desuden mener jeg, at han lidt sætter sig mellem to stole, idet filmen et par enkelte steder næsten er for uhyggelig for børn. Den vil således både var barnligt eventyr og skræmmende gys. Ikke en kombination, som lykkes særlig ofte, endsige forsøges.
På trods af ovenstående svagheder, så synes jeg dog alligevel ikke, at filmen er så ringe, som den flere steder bliver gjort til. Shyamalans evne til at skabe stemning slår nemlig ikke fejl. Filmen oser af eventyr og i kombination med Giamatta, som jeg har en svaghed for, følte jeg mig faktisk ok underholdt i de 100 min. filmen varer.
Filmen er Shyamalans klart svageste og måske skyldes min nogenlunde oplevelse af Lady in the water, at jeg pga. hans tidligere bedrifter giver hans værker lang snor. Filmen er ikke komplet spild af tid, men det er samtidig heller ikke en film man brænder efter at gense lige med det samme. Stemningsfuld men kedelig, eventyrlig men uden overraskelser.
11/02-2007
