Titanic uden indhold

Wolfgang Petersens opvisning i vand som menneskets fjende nr. 1 er tempofyldt action fra første til sidste minut, men samtidig action uden den mindste troværdighed i figurerne. Den er spændende men aldrig medrivende, da man ikke føler det mindste for de potentielle ofre for druknedøden.

Luksuslineren Poseidon bliver ca. 5 min. inde i filmen i en visuel imponerende scene vendt på hovedet af en stor bølge, hvorefter vi følger en lille flok stærkt karikerede personers kamp for at komme op til overfladen. Hvor Titanic bruger 1½ time på at introducere sine figurer og historie, bruger Poseidon ca. 1½ min. Men det er heller ikke Petersens ambition at lave et stort menneskeligt drama. Det er derimod hans ambition at skabe en række nervepirrende actionscener, og denne mission opfyldes ganske effektfuldt.

Poseidon overlever således på sit høje tempo og sine visuelle intense overlevelsesscener som følger hinanden i en lin strøm filmen igennem kun afbrudt af en række ligegyldige og klichefyldte dialoger. Jeg fik nogenlunde, hvad jeg havde forventet, men så heller ikke mere. Knap så klichefyldte og karikerede figurer havde klædt filmen, men omvendt var actionscenerne mere underholdende end forventet.

Poseidon skal ses som hjernedød underholdning gerne en tømmermandssøndag. Til dette formål fungerer den fint. Til gengæld forbliver den formentlig og fortjent en ligegyldig parantes i filmhistorie, da den ikke rummer for to kr. originalitet.