Mod livet
5.0
Tysk-tyrkiske Fatih Akins ”Gegen die Wand” er en stærk, rå og smuk film om to skæbner på kanten af livet i Hamburg, der allierer sig med hinanden.
Cahit (Birol Ünel) er gået i hundene. Han drikker som et svin. Endda også på sit arbejde som afrydder på et koncertsted. Indenfor ganske få minutter ser vi ham køre direkte ind i en væg med sin bil. Et desperat forsøg på selvmord. Hos lægen møder han en anden selvmorderisk tyrkisk tysker, Sibel (Sibel Kekilli), der ved første møde spørger, om han vil giftes med hende.
Hendes strenge tyrkiske forældre tolererer ikke, at hun vil ud at 'leve livet', hvilket for hende betyder at bolle omkring og tage stoffer. Den eneste måde hun kan slippe fra sin far og sin bror, der flere gange har tæsket hende og brækket hendes næse, er ved at gifte sig med en anden tyrker. Da hun ikke kan få Cahit til at forstå hendes desperation, skærer hun sig på ny i sine håndled.
Cahit mener stadig, at hun er en skør kælling, der ikke engang kan finde ud af at skære sig rigtigt i håndledene. Men hun er noget nyt i hans liv, så han indvilger i at gifte sig med hende og blive hendes bofælle. De lever stadig hvert deres liv. Han med sit alkohol- og kokainmisbrug og sin faste elskerinde. Hende med ligeledes kokain, alkohol og diverse mænd, som hun samler op på barer og diskoteker.
Efterhånden opstår der noget imellem det. Spørgsmålet er blot om livet lader dem få hinanden. Svaret er ikke helt enkelt og forudsigeligt, da skæbnen er lunefuld, og da det er svært at finde ro og fred fra sine indre dæmoner.
Filmen beskæftiger sig med livet i Tyskland for den tyrkiske minoritet, og når soundtracket ikke er rock, akkompagneres filmen af klassiske tyrkiske sange om kærlighed og galskab, hvilket passer smukt ind i filmens tema. Sibel Kekilli stråler virkelig i filmen, og Cahit er ligeledes hård og rå i skildringen af denne nedslidte mand.
Filmen er ligeledes rå og hård i udtrykket, samtidig med at historien om de to er enkel, smuk og tragisk. Denne film viser med andre ord, at Tyskland stadig er et af de mest interessante filmlande i disse dage.
Cahit (Birol Ünel) er gået i hundene. Han drikker som et svin. Endda også på sit arbejde som afrydder på et koncertsted. Indenfor ganske få minutter ser vi ham køre direkte ind i en væg med sin bil. Et desperat forsøg på selvmord. Hos lægen møder han en anden selvmorderisk tyrkisk tysker, Sibel (Sibel Kekilli), der ved første møde spørger, om han vil giftes med hende.
Hendes strenge tyrkiske forældre tolererer ikke, at hun vil ud at 'leve livet', hvilket for hende betyder at bolle omkring og tage stoffer. Den eneste måde hun kan slippe fra sin far og sin bror, der flere gange har tæsket hende og brækket hendes næse, er ved at gifte sig med en anden tyrker. Da hun ikke kan få Cahit til at forstå hendes desperation, skærer hun sig på ny i sine håndled.
Cahit mener stadig, at hun er en skør kælling, der ikke engang kan finde ud af at skære sig rigtigt i håndledene. Men hun er noget nyt i hans liv, så han indvilger i at gifte sig med hende og blive hendes bofælle. De lever stadig hvert deres liv. Han med sit alkohol- og kokainmisbrug og sin faste elskerinde. Hende med ligeledes kokain, alkohol og diverse mænd, som hun samler op på barer og diskoteker.
Efterhånden opstår der noget imellem det. Spørgsmålet er blot om livet lader dem få hinanden. Svaret er ikke helt enkelt og forudsigeligt, da skæbnen er lunefuld, og da det er svært at finde ro og fred fra sine indre dæmoner.
Filmen beskæftiger sig med livet i Tyskland for den tyrkiske minoritet, og når soundtracket ikke er rock, akkompagneres filmen af klassiske tyrkiske sange om kærlighed og galskab, hvilket passer smukt ind i filmens tema. Sibel Kekilli stråler virkelig i filmen, og Cahit er ligeledes hård og rå i skildringen af denne nedslidte mand.
Filmen er ligeledes rå og hård i udtrykket, samtidig med at historien om de to er enkel, smuk og tragisk. Denne film viser med andre ord, at Tyskland stadig er et af de mest interessante filmlande i disse dage.
15/02-2007
