Mysterier pakkes ind i flere mysterier

Jeg vil ikke ofre alt for mange på denne omgang konspirationsteoretiske onanifest forklædt som en forlorn thriller, hvor en langhåret religionsprofessor (Tom Hanks) og Amelie (aka Audrey Tautou), denne gang som en surmulende fransk politikvinde render rundt og løser gåder om kristendom. Den største gåde er dog, hvorfor Dan Browns bog og denne film blev så stort et hit.

I stedet for en reel anmeldelse, vil jeg hellere lave en liste over hvad der fungerede i filmen, og hvad der ikke gjorde.



Hvad der fungerer:

- Nogle udmærkede billeder hist og her, men i en dræbende kedelig belysning.

- Nogle gode skuespillere, men i nogle tragiske stereotype roller.




Hvad der ikke fungerer:

- En nøgen selvpinende albinomunk der taler latin på telefonen med en tung accent.

- Det grimme mix af alle mulige symboler fra den vestlige verdens historie.

- Stemning fra starten der signalerer: Det her er alvooorligt! Det her er alvooorlig!

- Melodramaet.

- Alt, alt for meget exposition.

-Thriller-klichéer og stereotype karakterer uden kød og blod.

- En røvfuld af konspirationsteorier og tåbelige gåder til at dække et klassisk good guys-bad guys plot.

- Plothullerne så som da Langdon i starten flygter fra at blive anholdt for en forbrydelse, han ikke har begået. Og hvem har brug for vidneafhøringer, når man fanger et mastermind?

- Tom Hanks med langt hår og et fastgroet bekymret udtryk i ansigtet.

- Den overraskende slutning, der på ingen måde overrasker.




Det korte af det lange er, at hvis man vil lave en kritik af de løgne og den mystik, som nogle religiøse sekter sælger sig selv på, så skal det ikke være ved at servere flere løgne og mere mystik.