En menneskelig western

6.0
Først og fremmest et troværdigt mesterværk, hvor krudt og kugler ikke flyver rundt, og hvor bunken af menneske lig er realistisk formindsket. Det er noget af det der kendetegner en gammel Western film, hvor dramaet er lagt på hylden og der kun er koldhed tilbage (det er skam også mageløst!). Men "De nådesløse" er en del anderledes. Selve handlingen er original, men der bliver fortalt med et menneskeligt syn.

Unforgiven er så fængende, trods få skudsekvenser, men selve intensiteten, følelserne og ubarmhjertigheden der er lagt i den er så enestående. For hvergang der bliver skudt et skud af, føler man virkelige hvilke konsekvenser den har, og hvor nærmest det drabelige ekko sidder fast i en. Det er så blændende vist, at vold og død ikke fører til noget godt, og man føler virkelig det er mennesker man ser på lærredet. Og så må man sige at Clint Eastwood nok er i sin glansrolle? For er der noget bedre end at se den gamle kæmpe, tage fat i revolveren engang til. Man kan jo nærmest mærke det helt indeni!

Unforgiven er enestående i sin genre, fordi man får en intention om, sådan har det nok forgået dengang... simpelthen et mesterværk fra Clinten side, dejligt!
De nådesløse