Elsket og hadet
6.0
Det er ingen hemmelighed at denne film, siden den udkom har været lagt for had, mens andre har elsket den som den perfekte Sci-fi film.
Jeg hører til gruppen der altid har elsket denne film. Selvom mine ubestridte Lynch favoriter er Blue Velvet og Mulholland Drive, er Dune efter min mening det sammen indenfor Sci-fi, som Lord Of The Rings er indenfor fantasy.
Filmen har dog også kraftige kritikpunkter, men disse ligger klart indenfor muligheden af at filmatisere Frank Herbert's episke værk, der står som en milipæl indenfor Sci-fi litteraturen. Umuligheden i at opsummere bogen, i filmmediet er trods alt opnået så meget som nogle ville kunne gøre det.
Skuespillet er eminent pånær Kyle McLachlan, der afspejler en vis uerfarenhed, som dog ikke ændre den fine præstation han levere. Alle skuespillere må ellers siges at løfte denne film, mens få endda giver bemærkelsesværdige præstationr. Her skal især fremhæves Jürgen Prochnow (Das Boot), som levere noget en nær perfekt præstation som Duke Leto Atreides.
Filmens største force er først og fremmest David Lynchs emminente måde at visualisere personernes inderste ukendte følelser på hans typiske imaginære facon. Derudover er scenegrafi, musik og især kostumer med til at skabe et non-futuristisk univers, der er dragene og sært på bedste lynch manér.
Selvom dette ikke kan ses som Lynchs største præstation, står det klart hvorfor han regnes som en af verdens 3 bedste instruktøre gennem filmhistorien. Til sidst bør nævnes at selvom Lynch bevidste sit kommercielle potentiale med Elefantmanden, laver han film som er smalle, sære, mystiske og endda svært tolkelige. Det er derfor ikke et under at mange folk ikke kan lide David Lynch, og heller ikke vil kunne lide denne film...men er man til Lynch burde man være til Dune.
Jeg hører til gruppen der altid har elsket denne film. Selvom mine ubestridte Lynch favoriter er Blue Velvet og Mulholland Drive, er Dune efter min mening det sammen indenfor Sci-fi, som Lord Of The Rings er indenfor fantasy.
Filmen har dog også kraftige kritikpunkter, men disse ligger klart indenfor muligheden af at filmatisere Frank Herbert's episke værk, der står som en milipæl indenfor Sci-fi litteraturen. Umuligheden i at opsummere bogen, i filmmediet er trods alt opnået så meget som nogle ville kunne gøre det.
Skuespillet er eminent pånær Kyle McLachlan, der afspejler en vis uerfarenhed, som dog ikke ændre den fine præstation han levere. Alle skuespillere må ellers siges at løfte denne film, mens få endda giver bemærkelsesværdige præstationr. Her skal især fremhæves Jürgen Prochnow (Das Boot), som levere noget en nær perfekt præstation som Duke Leto Atreides.
Filmens største force er først og fremmest David Lynchs emminente måde at visualisere personernes inderste ukendte følelser på hans typiske imaginære facon. Derudover er scenegrafi, musik og især kostumer med til at skabe et non-futuristisk univers, der er dragene og sært på bedste lynch manér.
Selvom dette ikke kan ses som Lynchs største præstation, står det klart hvorfor han regnes som en af verdens 3 bedste instruktøre gennem filmhistorien. Til sidst bør nævnes at selvom Lynch bevidste sit kommercielle potentiale med Elefantmanden, laver han film som er smalle, sære, mystiske og endda svært tolkelige. Det er derfor ikke et under at mange folk ikke kan lide David Lynch, og heller ikke vil kunne lide denne film...men er man til Lynch burde man være til Dune.
21/02-2007
