Der Er Sommer På Vej....
3.0
Den første “Ice Age” huskes nok mere for sine mange superkomiske indfald og dens figurer Manny, Sid og Diego, plus ikke at forglemme Scrat, end for sin historie. Den havde ikke desto mindre en bedre historie end dens efterfølger her, til at binde løjerne sammen med.
Fortællingen her om vores tre ulige venner (plus Scrat), der nu må flygte på grund af global opvarmning og deraf følgende oversvømmelse, hænger da medgivet fint sammen og de nye figurer vi introduceres til, de flettes også godt ind i fortællingen og fungerer fint, særligt de to pungrotter (Scott, Peck) er en fornøjelse af følge. Historien forekommer bare langt mere spinkel og man kan godt sidde med følelsen af, at man bare hurtigt har skulle finde på noget der kunne binde ideerne sammen. De mange ideer er dog så stadig skægge og tempofyldte, de føles bare ikke så friske og kreative længere, men det kan måske også skyldes at man ikke overraskes sådan rigtigt som sidste gang.
Gensynet med Mammutten Manny (Romano), dovendyret Sid (Leguizamo) og Sabeltigeren Diego (Leary) er så et glædeligt et, for de er svære ikke at holde af og synes om. Det mest morsomme, som det også var sidste gang, er nu stadig det lille rottelignende egern, der hele tiden kommer galt af sted i forsøget på at beskytte sin nød. Det har måske ikke langtidsholdbare kvaliteter som figur, dertil er den muligvis for monoton, men den indeholder krudt nok til at opfylde ens behov for infantile dumheder på højt (eller lavt) plan i den her film også. Den har som tidligere intet med handlingen eller vore hovedpersoner at gøre, vandrer blot ind og ud af eventyret uden større sammenhæng eller betydning, men den er simpelthen skideskæg!
De computeranimerede billeder er der ingen grund til at bruge større tid på. De er enkle og lever op til en rimelig standard, uden at man imponeres, hvad selvfølgelig også skyldes at man snart har set så utallige mange af disse film.
Samlet set, trods kritiske punkter, så fortjener ”Ice Age 2” nok den ene stjerne mere, den er da også tæt på at få den, men noget holder mig alligevel tilbage. Derfor må den ”nøjes” med de tre, som det så skal nævnes er af de helt store.
Fortællingen her om vores tre ulige venner (plus Scrat), der nu må flygte på grund af global opvarmning og deraf følgende oversvømmelse, hænger da medgivet fint sammen og de nye figurer vi introduceres til, de flettes også godt ind i fortællingen og fungerer fint, særligt de to pungrotter (Scott, Peck) er en fornøjelse af følge. Historien forekommer bare langt mere spinkel og man kan godt sidde med følelsen af, at man bare hurtigt har skulle finde på noget der kunne binde ideerne sammen. De mange ideer er dog så stadig skægge og tempofyldte, de føles bare ikke så friske og kreative længere, men det kan måske også skyldes at man ikke overraskes sådan rigtigt som sidste gang.
Gensynet med Mammutten Manny (Romano), dovendyret Sid (Leguizamo) og Sabeltigeren Diego (Leary) er så et glædeligt et, for de er svære ikke at holde af og synes om. Det mest morsomme, som det også var sidste gang, er nu stadig det lille rottelignende egern, der hele tiden kommer galt af sted i forsøget på at beskytte sin nød. Det har måske ikke langtidsholdbare kvaliteter som figur, dertil er den muligvis for monoton, men den indeholder krudt nok til at opfylde ens behov for infantile dumheder på højt (eller lavt) plan i den her film også. Den har som tidligere intet med handlingen eller vore hovedpersoner at gøre, vandrer blot ind og ud af eventyret uden større sammenhæng eller betydning, men den er simpelthen skideskæg!
De computeranimerede billeder er der ingen grund til at bruge større tid på. De er enkle og lever op til en rimelig standard, uden at man imponeres, hvad selvfølgelig også skyldes at man snart har set så utallige mange af disse film.
Samlet set, trods kritiske punkter, så fortjener ”Ice Age 2” nok den ene stjerne mere, den er da også tæt på at få den, men noget holder mig alligevel tilbage. Derfor må den ”nøjes” med de tre, som det så skal nævnes er af de helt store.
22/02-2007
