Når Tilværelsen Vurderes
4.0
Talentfulde Gosling kæmper med en svær rolle, hvor han på den ene side skal spille en følsom ung mand, der har distanceret sig fra sit egent jeg, og på den anden side ikke skal være for udtryksfuld for at udtrykke lige netop figurens fremmedgjorte komplekse forhold til egne følelser, som igen skal projektere mennesker generelt.
Opgaven lykkes kun til dels, for selv om han vel spiller rollen udmærkede, så trækker filmens kludrede moraler og fokuspunkter alligevel lidt ned, i en film der velment prøver at søge ind bagved en tragedie, hvor en tilsyneladende normal teenager (Gosling) med koldt blod myrder en retarderet knægt. Dette følger den nemlig ikke nok til dørs, så man føler den opfylder det mål den selv har sat sig, hvorved det er vanskeligt for Gosling at rette udtrykket ind hvor det hører hjemme.
Der kommer så nogle interessante betragtninger i stedet for, som kan sætte spørgsmålstegn ved egne og andres livsanskuelse. Indimellem måske tæt på det fortærskede, men ikke desto mindre både tør og gør historien et forsøg. Den får heller ikke helt etableret den dystre følelsesmæssige stemning i tilskueren som den prøver at formidle, trods det at det hviler i baggrunden hele filmen igennem, men den er ikke desto mindre tilstede i fortællingen. En fortælling der egentlig er godt spundet fra start til slut, hvis man blot kigger på kontinuiteten, men hvor det altså også går meget langsomt og måske også mere end godt er i perioder, selv om den holder en fast helt til slut. At man så snydes lidt for en bonus i form af en bedre kontekst mellem historie og tematik må man leve med.
Lige kort skal filmens øvrige cast nævnes, men mest fordi der er så mange kendte navne med. For gode folk som Cheadle, Spacey og Olin ser altid godt ud på plakaten og de gør såmænd også en okay figur i hver deres rolle. Alligevel forekommer det mig at være lidt rutineprægede præstationer. Så selv om de har personlighed nok ved deres blotte tilstedeværelse, så er det alligevel ærgerligt at de ikke har lidt mere at byde på.
(Tak til Emil og at have skænket mig denne film. Det var godt endelig at få den set!)
Opgaven lykkes kun til dels, for selv om han vel spiller rollen udmærkede, så trækker filmens kludrede moraler og fokuspunkter alligevel lidt ned, i en film der velment prøver at søge ind bagved en tragedie, hvor en tilsyneladende normal teenager (Gosling) med koldt blod myrder en retarderet knægt. Dette følger den nemlig ikke nok til dørs, så man føler den opfylder det mål den selv har sat sig, hvorved det er vanskeligt for Gosling at rette udtrykket ind hvor det hører hjemme.
Der kommer så nogle interessante betragtninger i stedet for, som kan sætte spørgsmålstegn ved egne og andres livsanskuelse. Indimellem måske tæt på det fortærskede, men ikke desto mindre både tør og gør historien et forsøg. Den får heller ikke helt etableret den dystre følelsesmæssige stemning i tilskueren som den prøver at formidle, trods det at det hviler i baggrunden hele filmen igennem, men den er ikke desto mindre tilstede i fortællingen. En fortælling der egentlig er godt spundet fra start til slut, hvis man blot kigger på kontinuiteten, men hvor det altså også går meget langsomt og måske også mere end godt er i perioder, selv om den holder en fast helt til slut. At man så snydes lidt for en bonus i form af en bedre kontekst mellem historie og tematik må man leve med.
Lige kort skal filmens øvrige cast nævnes, men mest fordi der er så mange kendte navne med. For gode folk som Cheadle, Spacey og Olin ser altid godt ud på plakaten og de gør såmænd også en okay figur i hver deres rolle. Alligevel forekommer det mig at være lidt rutineprægede præstationer. Så selv om de har personlighed nok ved deres blotte tilstedeværelse, så er det alligevel ærgerligt at de ikke har lidt mere at byde på.
(Tak til Emil og at have skænket mig denne film. Det var godt endelig at få den set!)
22/02-2007
