Penn Og Duvall I Krig

Hvis ikke allerede Penn havde slået si navn fast med strålende præstationer i bl.a. Bad Boys gjorde han det bestemt her i Dennis Hoppers hårdkogte krimi om bandekrigen mellem The Bloods og Crips. Og når nogen udenfor den verden beslutter sig for at lave en film om et miljø de ikke kender noget til kan filmen hurtigt begynde at lugte betænkeligt meget af stereotype forestillinger, men hele forestillingen bærer præg af at Hopper virkelig har været inde at absorbere alt hvad angår det betændte gademiljø, og filmholdet fik sågar lov til at filme på de respektive banders terrotorier.

Danny Gavin (Penn) er en ung og street-smart betjent der får den aldrende og erfrane Hodges som partner da de to skal opklare et mord på en Blood. Efterforskningen leder dem ind i alle de betændte hjørner af L.As gademiljø, og de ellers så forskellige betjente erfarer at for at holde sig i live må man arbejde sammen.

Filmen bærer tykt præg af 80'erne. Musikken, slang og frisurer og bringer hukommelsen tilbage fra dengang bandekrige var noget der foregik inde i kvarterene (men samtidig mere voldelige) og aldrig med sagesløse ofre, som det desværre sker tit i dag. Det lykkes faktisk Hopper at gøre personerne i miljøerne intressante så de ikke bare bliver en-dimesionelle mordere med smag for "blunts and bitches", de vil faktisk gerne ud af den heksekeddel de er fanget i.

Som de to betjente gør unge Penn samt gamle Duvall et fortræffeligt makkerpar, og deres intressante samspil er med til at gøre opklaringsarbejdet mere intressant i stedet for bare at kaste dem ud i meningsløse skuddueller når det hele synes en smule langtrukkent. Dette er "på patrulje i L.A". når det er bedst. Realistisk og direkte nervepirrende til tider.

P.S. Læg mærke til hvor mange gange Sean Penn reder sit hår i denne film

GOD OSCAR NAT TIL ALLLE!