Light ridder-epos

Det er vel efterhånden standarden at ridder-film eller svær-og-sandal genren, skal indeholder storstilede krigsscener med tusindvis af statister. Og netop derfor falder Tristan også igennem uden at gøre noget mindeværdigt indtryk, for der er ganske enkelt sparet på det hele.

Små kampscener, små kærligheds historier, små settings. Tristan er virkelig en film i et meget lille format. Det er ikke fordi den er pinagtig dårlig, men den mangler ganske enkelt saft og kraft til at kunne imponere.

Det er en hurtig overset historie om en mand og en kvinde... og endnu en mand. Jo tak, det ordinære trekantsdrama hænger stadig på opslagstavlen hos en stor del manuskriptforfattere. Og måske kunne Tristan have imponeret mere hvis der var tilføjet noget nyt til genren. Istedet forbliver det et ekko fra de talrige lignende film man bliver fodret med.

Tristan har ganske enkelt ikke nok, i alle henseender. Den kan til nød ses en søndag aften, men lad være med at have det store snacks-orgie parat.