- Skuffelse med stort S -
2.0
Adskillige år skulle der gå, før Robert De Niro atter fik lyst til at prøve kræfter med instruktørfaget, og selvom hans nye projekt har været længe undervejs, så må man alligevel undre sig over, hvorfor der skulle gå SÅ lang tid, før han igen fik blod på tanden, når nu hans første film ”A Bronx Tale” blev så godt modtaget, som den gjorde.
Efter at have set "The Good Shepherd" ønsker man imidlertid, at De Niro havde ladet det blive ved den ene film. Han har uden tvivl brugt flere kræfter på dette over 2½ time lange drama, der strækker sig over tre årtier, end han havde på sin første film, men netop derfor skuffes man blot så meget mere, når det går op for en, hvor tamt et resultat han er endt med.
For det første handler filmen slet ikke om CIA’s tilblivelse, som det ellers har været annonceret, men derimod om de menneskelige omkostninger indenfor branchen. Dette i sig selv er der naturligvis intet galt i, men man sidder tilbage med en følelse af, at De Niro havde haft mere held med at lave en historisk/politisk film, for som drama halter den gevaldigt. Faktisk er det det menneskelige drama, der er det mest interessante i filmen, problemet er bare at det drukner i alt det opklaringsarbejde, som fylder det meste af spilletiden, og når hele værket derfor står og falder med denne del, så er det simpelthen for dårligt, at der er mere spænding i et afsnit af Horton-sagaen, end der er i filmens gåde.
De Niro har ganske enkelt instrueret for fladt, kedeligt og uinteressant til at man bliver revet med, og når spilletiden samtidig er urimelig lang, ja så er det, at man begynder at kede sig grusomt. Lægger man hertil et omfattende misbrug af en lang række stjerneskuespillere, er skuffelsen uundgåelig. Ingen af de mange store navne udmærker sig desværre, instruktøren inklusiv, og Damon er i hovedrollen lige så kønsløs som en middelmådig sæbeoperaskuespiller.
Ind i mellem lykkedes det vores instruktør at ramme noget rigtigt, og enkelte scener er faktisk rigtig gode, men i en 167 minutter lang forestilling rækker det bare ikke ret langt. Efter en lang rejse og adskillige års anstrengelser er det derfor i sandhed en skuffelse, at De Niros hyrdetime blot er endt med en oppustet og drønkedelig film.
Efter at have set "The Good Shepherd" ønsker man imidlertid, at De Niro havde ladet det blive ved den ene film. Han har uden tvivl brugt flere kræfter på dette over 2½ time lange drama, der strækker sig over tre årtier, end han havde på sin første film, men netop derfor skuffes man blot så meget mere, når det går op for en, hvor tamt et resultat han er endt med.
For det første handler filmen slet ikke om CIA’s tilblivelse, som det ellers har været annonceret, men derimod om de menneskelige omkostninger indenfor branchen. Dette i sig selv er der naturligvis intet galt i, men man sidder tilbage med en følelse af, at De Niro havde haft mere held med at lave en historisk/politisk film, for som drama halter den gevaldigt. Faktisk er det det menneskelige drama, der er det mest interessante i filmen, problemet er bare at det drukner i alt det opklaringsarbejde, som fylder det meste af spilletiden, og når hele værket derfor står og falder med denne del, så er det simpelthen for dårligt, at der er mere spænding i et afsnit af Horton-sagaen, end der er i filmens gåde.
De Niro har ganske enkelt instrueret for fladt, kedeligt og uinteressant til at man bliver revet med, og når spilletiden samtidig er urimelig lang, ja så er det, at man begynder at kede sig grusomt. Lægger man hertil et omfattende misbrug af en lang række stjerneskuespillere, er skuffelsen uundgåelig. Ingen af de mange store navne udmærker sig desværre, instruktøren inklusiv, og Damon er i hovedrollen lige så kønsløs som en middelmådig sæbeoperaskuespiller.
Ind i mellem lykkedes det vores instruktør at ramme noget rigtigt, og enkelte scener er faktisk rigtig gode, men i en 167 minutter lang forestilling rækker det bare ikke ret langt. Efter en lang rejse og adskillige års anstrengelser er det derfor i sandhed en skuffelse, at De Niros hyrdetime blot er endt med en oppustet og drønkedelig film.
28/02-2007
