Mest For Ferrell's Trofaste Fans
2.0
Trofaste fans af Will Ferrell og/eller den yngre del af publikum skal nok finde fornøjelse i denne her ujævne komedie, om to bøvede racerkørere (Ferrell, Reilly) og deres meritter i forbindelse med de berømte Nascar ræs i USA.
Personligt havde jeg svært ved at finde mange morsomme elementer i en historie, der muligvis er rig på muligheder for at lave gode parodier og finde på skægge ideer, men ikke leverer på grund af dens manglen på selv samme. Indfaldene er gennemgående blot forbavsende pauvre. Når man så lægger en ofte lad timing i udførelsen og dårlig opbygning af fortællingen oveni, så løfter resultatet sig for mig ikke fra det banale og infantile til det festlige.
Jeg mener slet ikke at udfaldet står mål med Ferrell’s talent, selv om han selv har været med til at skrive det tynde oplæg. Han fortjener bedre film end den her at boltre sig i, hvis man spørger mig.
Der er selvfølgelig også plussider, hvor et par sjove scener lader sig ses, som da de to venner diskuterer hvorfor de ikke længere kan være venner, da den ene har snuppet den andens kone. Der er desværre for få af dem. Vi er også herligt fri for nogen former for amerikansk sødsuppe og påduttede moraler, noget der ellers ofte er en alt for stor tendens til i disse film.
Så skal Baron Cohen selvsagt også nævnes, for han er gennemført ringe som bøsset franskmand og rival, i en grad at det faktisk er lidt skægt. Hans accent bringer mindelser om afdøde Peter Sellers i rollen som Inspektør Clouseau, og det er vel ikke det værste man kan bringe mindelser om.
Teknisk er filmen naturligvis også udmærkede lavet, så de mange hurtige ræs fungerer pænt uden at man imidlertid imponeres.
På trods af disse forholdsvis mange små fortrin filmen kan siges at besidde, så synes jeg alligevel ikke at den lever op til et minimum af hvad man kan og burde forlange af en luftig komedie af den slags.
Personligt havde jeg svært ved at finde mange morsomme elementer i en historie, der muligvis er rig på muligheder for at lave gode parodier og finde på skægge ideer, men ikke leverer på grund af dens manglen på selv samme. Indfaldene er gennemgående blot forbavsende pauvre. Når man så lægger en ofte lad timing i udførelsen og dårlig opbygning af fortællingen oveni, så løfter resultatet sig for mig ikke fra det banale og infantile til det festlige.
Jeg mener slet ikke at udfaldet står mål med Ferrell’s talent, selv om han selv har været med til at skrive det tynde oplæg. Han fortjener bedre film end den her at boltre sig i, hvis man spørger mig.
Der er selvfølgelig også plussider, hvor et par sjove scener lader sig ses, som da de to venner diskuterer hvorfor de ikke længere kan være venner, da den ene har snuppet den andens kone. Der er desværre for få af dem. Vi er også herligt fri for nogen former for amerikansk sødsuppe og påduttede moraler, noget der ellers ofte er en alt for stor tendens til i disse film.
Så skal Baron Cohen selvsagt også nævnes, for han er gennemført ringe som bøsset franskmand og rival, i en grad at det faktisk er lidt skægt. Hans accent bringer mindelser om afdøde Peter Sellers i rollen som Inspektør Clouseau, og det er vel ikke det værste man kan bringe mindelser om.
Teknisk er filmen naturligvis også udmærkede lavet, så de mange hurtige ræs fungerer pænt uden at man imidlertid imponeres.
På trods af disse forholdsvis mange små fortrin filmen kan siges at besidde, så synes jeg alligevel ikke at den lever op til et minimum af hvad man kan og burde forlange af en luftig komedie af den slags.
28/02-2007
