På Klicheernes Fladtrådte Veje
1.0
En hvid træner (Lucas) leder i 1966, som den første et sort collage basketball-hold frem mod mesterskabet.
Lyder det som noget man kender? I hvert fald følger dette Jerry Bruckheimer producerede skidt, som er ”baseret” på virkelig hændelser, den gængse formular for sådanne ”vedkommende” sportsfilm så slavisk at man næsten ikke kan tro det. Ja, der er ikke en gang i løbet af filmen, at den blot forsøger at afvige bare en anelse fra de mange klicheer der er at finde i denne genre og prøve noget andet. Det er så skematisk som det kan være og ikke engang det har man gidet at gøre ret meget ud af.
Som altid har vi et umuligt udgangspunkt, hvor et hold der slet ikke fungerer og har alle andre odds imod sig, de ender som et hold af vindere. Oveni får vi så lige ”behandlet” et par vigtige temaer som for eksempel racisme, der bliver negligeret til fordummende popfraser, på en måde som man kan finde i samtlige andre såkaldte Bruckheimer-film af denne type, som heller ikke har været for gode. Den her er endda i den mest tamme ende af sådanne film og eneste pæne man kan sige om den er, at den er nydeligt at se på, næsten så det også bliver søvndyssende.
I hovedrollen er J. Lucas glat som en ål og giver en af sine mindst mindeværdige præstationer, mens både rollen og resten af filmen dovent rammer samtlige patosfyldte tangenter der findes. Sympatiske D. Luke er ikke meget bedre som en af spillerne, og hvor ville det snart klæde ham at vise lidt tænder i de roller han påtager sig, særligt i sådan en film her.
Tænk man stadig laver den slags lort her. Men der er vel penge i det. Den har da tjent pænt, forstå det hvem der kan.
Lyder det som noget man kender? I hvert fald følger dette Jerry Bruckheimer producerede skidt, som er ”baseret” på virkelig hændelser, den gængse formular for sådanne ”vedkommende” sportsfilm så slavisk at man næsten ikke kan tro det. Ja, der er ikke en gang i løbet af filmen, at den blot forsøger at afvige bare en anelse fra de mange klicheer der er at finde i denne genre og prøve noget andet. Det er så skematisk som det kan være og ikke engang det har man gidet at gøre ret meget ud af.
Som altid har vi et umuligt udgangspunkt, hvor et hold der slet ikke fungerer og har alle andre odds imod sig, de ender som et hold af vindere. Oveni får vi så lige ”behandlet” et par vigtige temaer som for eksempel racisme, der bliver negligeret til fordummende popfraser, på en måde som man kan finde i samtlige andre såkaldte Bruckheimer-film af denne type, som heller ikke har været for gode. Den her er endda i den mest tamme ende af sådanne film og eneste pæne man kan sige om den er, at den er nydeligt at se på, næsten så det også bliver søvndyssende.
I hovedrollen er J. Lucas glat som en ål og giver en af sine mindst mindeværdige præstationer, mens både rollen og resten af filmen dovent rammer samtlige patosfyldte tangenter der findes. Sympatiske D. Luke er ikke meget bedre som en af spillerne, og hvor ville det snart klæde ham at vise lidt tænder i de roller han påtager sig, særligt i sådan en film her.
Tænk man stadig laver den slags lort her. Men der er vel penge i det. Den har da tjent pænt, forstå det hvem der kan.
01/03-2007
