Det Er Herligt At Leve II
3.0
Franske Besson har jeg altid regnet for en overvurderet filmskaber og charlatan, hvis amerikansk inspirerede produktioner ofte er visuelt flotte, men indholdsmæssige middelmådige og klichéagtige. Kun få film stikker for alvor ud, som for eksempel ”Léon”, og hæver sig over mængden. ”Angel-A” er så ikke en af dem, men den lader sig nu alligevel ses, for som så mange af Besson’s film, så er den heller ikke dårlig.
Handlingen beskrives bedst som værende en dybt banal og følelsesfuld romantisk fantasykomedie med elementer af menneskeligt drama, hvis historie om den uheldige André (Debbouze), der under et selvmordsforsøg møder en engel (Rasmussen) uundgåeligt bringer mindelser om Frank Capra’s mesterlige og helt igennem vidunderlige ”It’s A Wonderful Life”. Denne efterligner den jo klart når vore hovedperson konfronteres med sig selv og sit liv og skal føres frem mod en selverkendelse, der skal gøre ham til et større menneske.
Dette klarer den medgivet langt fra så flot som forbilledet, men den indeholder dog momenter af æstetisk skønhed i de sorte og hvide billeder og både Debbouze og danske Rasmussen løfter også det ordinære oplæg op, så man alligevel føler sig fint underholdt. Og så føres man jo samtidig fint rundt i Paris, hvor flere af de kendte seværdigheder danner baggrund for og ramme om fortællingen.

02/03-2007