Amerikanske vovehalse!
3.0
The Guardian lever fint op til de små forventninger man har til den. Og går man ind til den med rette forventninger, så er man pænt underholdt det mest af tiden, selvom den så sandelig kunne have været halvtimes tid kortere. Når man siger Andrew Davis, så popper der kun én filmtitel op i min hukommelse, nemlig den fremragende The Fugitive med Harrison Ford i rollen. Siden hen har Davis også formået at lave solide film, men også kun solide, og derfor har han aldrig instrueret en film på samme niveau som The Fugitive.
The Guardian er så hans nyeste film, desværre også fyldt med mange klicheer og amerikanske moraler. Amerikanerne er de seje vovehalse, skøre cowboys der skal redde liv i bedste macho stil. Det lyder som noget vi så i Ladder 49. Men kan man gå med på den, så leverer den jo varen. Den underholder, og den er godt lavet og der spilles okay, selvom Costner ser lidt udbrændt ud. Kutcher er svær at have noget imod, han har en god udstråling og er en sympatisk skuespiller. Men dét de to herre har tilfælles i denne film er, at de begge kæmper med klichefyldte roller, og af den grund bliver det aldrig troværdigt.
Men er man parat til en omgang vådt amerikansk melodrama, hvor man hylder amerikanske kystvagter, så bydes der her på flere gode og spændende redningsaktioner, og fin spænding, og det er lige akkurat nok til at filmen får røven med sig på de 3 stjerner, som gør, at den på trods af hård kritik ender med at være middelmådig. Den har sine mange svagheder, men fungerer trods alt fint som tidsfordriv. Dybere er den ikke.

04/03-2007