Skræmmende drengestreger

5.0
En lille film, med enorme kvaliteter.

Filmen omhandler den unge Sam(Stærkt spillet af Rory Culkin), som har fået nok af at blive mobbet af bøllen George.
Han beslutter derfor at involvere sin storebror og hans venner, i en plan.
Den går ud på at få George med ud på en sejltur på floden, smide ham i vandet ved en øde bred og lade ham gå nøgen hjem derfra.
Men som det hele skrider frem, tager det overhånd.

Med sin relativt korte spilletid på 87 min, formår "Mean Creek" at være imponerende intens, uden nogensinde at blive direkte kedelig eller søvndyssende.
De skønne billeder fra det smukke Oregon, er bare en ekstra gode.
Filmens absolutte højdepunkter, er de helt igennem rystende gode skuespillerpræstationer.
De unge skuespillere gør karakterernes skift, fra at være ubekymrede, til pludselig at skulle bære på en tung psykisk byrde, troværdigt.
Især syntes jeg personligt at Scott Mechlowicz skal fremhæves.

Alt i alt er det en stærk og dybt skræmmende film.



Mean Creek