Rich Kids siger mere om producentens unuancerede samfunds- og menneskesyn end om Nordsjælland
1.0
Efter at have set en række af Regner Grastens tidligere produktioner troede jeg ærlig talt, at bunden var nået mht. stereotypiseringer, cliché-agtige elementer og fravær af nogen meningsfyldt handling. Da jeg kom ud af biografen efter at have set Rich Kids indså jeg, at jeg havde taget fejl.
Rich Kids er en fantasifuld film, hvor det der sker, er så urealistisk, at den fremstår ekstremt aparte og ærlig talt latterlig – f.eks. er der en Rungsteddreng som bruger 168.000 kr. på en aften og der er to piger som har sex med 20 forskellige drenge på én aften (jeg har meget svært ved at forestille mig, at frekvensen af sådanne begivenheder er så høj, at man kan tale om, at det udgør et samfundsproblem, nevermind tegner et realistisk og tilnærmelsesvist generelt portræt af unge fra Nordsjælland).
Filmens ”research” er åbenlyst ekstremt utroværdigt – vil næsten gå så langt som at kalde det for løgnagtigt og bevidst vildledende –, og det er på grænsen til falsk markedsføring, når filmen hævder at gøre et forsøg på at tegne et billede af, hvad der foregår i Nordsjælland – nej, den er på mest skuffende og platte vis ude på at tjene kommercielle interesser ved at appellere til Envy-crowded.
En interessant beskrivelse af miljøet i Nordsjælland havde taget udgangspunkt i de (nuancerede) dilemmaer børnene deroppe undertiden står i, og hvordan nogle af de underliggende adfærdskodeks og latente værdier i miljøet spiller ind.
Desværre er en sådan skildring – en skildring, hvor alt ikke hives ned på et barnagtigt sort-hvidt niveau, der ydmyger biografgæsternes intelligens – ikke noget som Regner Grasten eller Rune Bendixen magter – dertil har de selv for mange overfladiske og uinteressante fordomme og mindreværdskomplekser, der slører for den faglige kompetence og integritet de som kendte filmfolk burde have, men åbenlyst ikke har.
Rich Kids er en fantasifuld film, hvor det der sker, er så urealistisk, at den fremstår ekstremt aparte og ærlig talt latterlig – f.eks. er der en Rungsteddreng som bruger 168.000 kr. på en aften og der er to piger som har sex med 20 forskellige drenge på én aften (jeg har meget svært ved at forestille mig, at frekvensen af sådanne begivenheder er så høj, at man kan tale om, at det udgør et samfundsproblem, nevermind tegner et realistisk og tilnærmelsesvist generelt portræt af unge fra Nordsjælland).
Filmens ”research” er åbenlyst ekstremt utroværdigt – vil næsten gå så langt som at kalde det for løgnagtigt og bevidst vildledende –, og det er på grænsen til falsk markedsføring, når filmen hævder at gøre et forsøg på at tegne et billede af, hvad der foregår i Nordsjælland – nej, den er på mest skuffende og platte vis ude på at tjene kommercielle interesser ved at appellere til Envy-crowded.
En interessant beskrivelse af miljøet i Nordsjælland havde taget udgangspunkt i de (nuancerede) dilemmaer børnene deroppe undertiden står i, og hvordan nogle af de underliggende adfærdskodeks og latente værdier i miljøet spiller ind.
Desværre er en sådan skildring – en skildring, hvor alt ikke hives ned på et barnagtigt sort-hvidt niveau, der ydmyger biografgæsternes intelligens – ikke noget som Regner Grasten eller Rune Bendixen magter – dertil har de selv for mange overfladiske og uinteressante fordomme og mindreværdskomplekser, der slører for den faglige kompetence og integritet de som kendte filmfolk burde have, men åbenlyst ikke har.
05/03-2007
