Rige børn i fattig film
1.0
Der var ved at være ret kurs i sigte for danske ungdomsfilm efter to vellykkede af slagsen. Nemlig de vidt forskellige, men hver især imponerende "Råzone" og "Supervoksen". Alle gode gange tre blev det dog ikke, efter som dansk films sorteper, Regner Grasten, af en eller anden årsag skulle indvolveres i en film med en titel noget så tåbelig som "Rich Kids".
Den mangfoldige omtale om rigmandsbørn der dulmer manglen på forældreomsorg i stoffer, sex og druk der har huseret i de danske medier ligger til grunde for "Rich Kids". En film der helt uden perspektiver, uden visioner og uden indfølelse viser fortabte unge, der sniffer og knalder til højre og venstre, skærer i sig selv i følelsesmæssig afmagt, griner og græder og fester natten lang. Og et benspænd filmens instruktør Rune Bendixen har lagt for sig selv på det mest basale plan, er at jonglere med ikke færre end syv af slagsen, uden at kunne holde bare en af dem i luften.
Skuespillerne i "Rich Kids" er altså overladt til en stor gang bunkepul, der drukner i alkohol og forbløder i næseblod fra en flået slimhinde. Alt imens Bendixen har ladet karakterene sejle i egen sø, bestræber han sig på at gøre sin film så visuelt indbydende som muligt og på at være vild, frisk og ung med de unge. Selvom den er den førnævnte og teknisk glimrende "Supervoksen" pinligt underlegen.
Og her klapper "Rich Kids" sammen i fælden i forsøget på at understrege de unges galskab, og kun ende op med at fremstille sin egen. Ikke nok med at stort set alle skuespillere i filmen er helt til hundene. Overalt skal tingene i fortællingen forløbe så ekstremt, at det simpelthen er for meget. Bl.a. i sekvensen hvor en af vores hovedpersoner, der forinden har taget stoffer i usandsynlige mængder, sniffer en meter lang kokainbane i et snus og i et åndedrag, og (sjovt nok) føler sig lidt svimmel.
Her er Hr. Bendixen og Grasten mere end velkomne til at ævle løs om reseach og forespørgelser hos unge så længe de magter.
For ligegyldigt hvor hårdt de stakkels børn i overklassens kyniske levevej har det, er "Rich Kids" en uduelig film fra top til tå, der langt hellere vil ligne en forskruet og forvokset musikvideo, frem for at berøre et ellers relevant emne.
Den mangfoldige omtale om rigmandsbørn der dulmer manglen på forældreomsorg i stoffer, sex og druk der har huseret i de danske medier ligger til grunde for "Rich Kids". En film der helt uden perspektiver, uden visioner og uden indfølelse viser fortabte unge, der sniffer og knalder til højre og venstre, skærer i sig selv i følelsesmæssig afmagt, griner og græder og fester natten lang. Og et benspænd filmens instruktør Rune Bendixen har lagt for sig selv på det mest basale plan, er at jonglere med ikke færre end syv af slagsen, uden at kunne holde bare en af dem i luften.
Skuespillerne i "Rich Kids" er altså overladt til en stor gang bunkepul, der drukner i alkohol og forbløder i næseblod fra en flået slimhinde. Alt imens Bendixen har ladet karakterene sejle i egen sø, bestræber han sig på at gøre sin film så visuelt indbydende som muligt og på at være vild, frisk og ung med de unge. Selvom den er den førnævnte og teknisk glimrende "Supervoksen" pinligt underlegen.
Og her klapper "Rich Kids" sammen i fælden i forsøget på at understrege de unges galskab, og kun ende op med at fremstille sin egen. Ikke nok med at stort set alle skuespillere i filmen er helt til hundene. Overalt skal tingene i fortællingen forløbe så ekstremt, at det simpelthen er for meget. Bl.a. i sekvensen hvor en af vores hovedpersoner, der forinden har taget stoffer i usandsynlige mængder, sniffer en meter lang kokainbane i et snus og i et åndedrag, og (sjovt nok) føler sig lidt svimmel.
Her er Hr. Bendixen og Grasten mere end velkomne til at ævle løs om reseach og forespørgelser hos unge så længe de magter.
For ligegyldigt hvor hårdt de stakkels børn i overklassens kyniske levevej har det, er "Rich Kids" en uduelig film fra top til tå, der langt hellere vil ligne en forskruet og forvokset musikvideo, frem for at berøre et ellers relevant emne.
07/03-2007
