Oscar bait
3.0
"Sophies Choice" virkede også på mig som en film, der var designet til oscar-akademiet. Den vil være storladen og alvorlig, men den ender ganske tamt og overfladisk med nogle banale ord til sidst. Jeg vil dog indrømme, at Meryl Streep er en skuespillerinde i topklasse, og hun har her nogle virkelig gode scener i rollen som den polske Sophie, der har overlevet en KZ-lejr, og nu lever i Brooklyn med den intelligente, men stærkt uforudsigelige Nathan (Kevin Kline).
Den unge forfatter Stingo (Peter MacNicol, den lille komiske mand fra ”Ally McBeal”) kommer til Brooklyn fra sydstaterne for at skrive sin bog. Han flytter ind i værelset over Nathan og Sophie, og de bliver venner. Det viser sig dog, at dette ellers så intelligente og tiltalende par, som Stingo beundrer dybt, begge har nogle mørke hemmeligheder. Nathan virker for eksempel sygeligt jaloux på Sophie, og han kommer med beskyldninger om utroskab ud af det blå.
Og så er der Sophies hemmelighed, som titlen hentyder til. En mørk, mørk hemmelighed om hendes tid i det nazi-besatte Polen, hvor hun blev sendt i en KZ-lejr med sine to børn, da hun havde venner i modstandsbevægelsen. Valget som titlen referer til afsløres til sidst, og det er et umenneskeligt valg, Sophie måtte foretage.
Filmen er både en historie om den unge mand, der møder noget nyt, mørkt og spændende i Sophie og Nathan, og samtidig historien om hvordan Sophie mødte noget nyt, mørkt og rædselsfuldt i nazisternes kynisme. Personligt foretrækker jeg en dokumentarfilm som ”Night and Fog” fremfor en dramatisering af denne dystre historie om umenneskelighed. Som sagt spiller Meryl Streep godt, specielt i mødet med nazisterne, mens hendes selvvalgte liv i smerte i New York ikke virker nær så godt. Det undrede mig, at hun lod til at tale tysk med meget mindre accent end, når hun talte engelsk.
Der lod til at være et generelt fald i standard i New York-scenerne i forhold til Polen. Og efterhånden har vi set bedre dramatiske skildringer af KZ-lejrene og jødehadet i film som ”Schindler's Liste” og ”Pianisten”. For nylig så jeg den sidste del af en dokumentar om en tysk jøde, der skrev om forholdene for jøder og om det tredje riges sprog i sin dagbog under nazi-regimet. Den gjorde et langt større indtryk end denne film.
Den unge forfatter Stingo (Peter MacNicol, den lille komiske mand fra ”Ally McBeal”) kommer til Brooklyn fra sydstaterne for at skrive sin bog. Han flytter ind i værelset over Nathan og Sophie, og de bliver venner. Det viser sig dog, at dette ellers så intelligente og tiltalende par, som Stingo beundrer dybt, begge har nogle mørke hemmeligheder. Nathan virker for eksempel sygeligt jaloux på Sophie, og han kommer med beskyldninger om utroskab ud af det blå.
Og så er der Sophies hemmelighed, som titlen hentyder til. En mørk, mørk hemmelighed om hendes tid i det nazi-besatte Polen, hvor hun blev sendt i en KZ-lejr med sine to børn, da hun havde venner i modstandsbevægelsen. Valget som titlen referer til afsløres til sidst, og det er et umenneskeligt valg, Sophie måtte foretage.
Filmen er både en historie om den unge mand, der møder noget nyt, mørkt og spændende i Sophie og Nathan, og samtidig historien om hvordan Sophie mødte noget nyt, mørkt og rædselsfuldt i nazisternes kynisme. Personligt foretrækker jeg en dokumentarfilm som ”Night and Fog” fremfor en dramatisering af denne dystre historie om umenneskelighed. Som sagt spiller Meryl Streep godt, specielt i mødet med nazisterne, mens hendes selvvalgte liv i smerte i New York ikke virker nær så godt. Det undrede mig, at hun lod til at tale tysk med meget mindre accent end, når hun talte engelsk.
Der lod til at være et generelt fald i standard i New York-scenerne i forhold til Polen. Og efterhånden har vi set bedre dramatiske skildringer af KZ-lejrene og jødehadet i film som ”Schindler's Liste” og ”Pianisten”. For nylig så jeg den sidste del af en dokumentar om en tysk jøde, der skrev om forholdene for jøder og om det tredje riges sprog i sin dagbog under nazi-regimet. Den gjorde et langt større indtryk end denne film.
07/03-2007
