Gammeldags og Klassisk Melodrama
4.0
Gammeldags og klassisk kærlighedsdrama, der bæres flot af filmens to stærke hovedroller og en elegant billedside.
”The Painted Veil” bygger på en ældre roman af William Somerset Maugham. Den har været filmatiseret før, første gang i 1934 med Greta Garbo i den kvindelige hovedrolle og anden gang i 1957 under titlen ”The Seventh Sin”.
Denne tredje udgave har været et projekt som Norton selv har arbejdet på at få skabt i flere år. Nu er det så lykkes med Curran som instruktør og resultatet lader sig ses. Det er en velproduceret og også sine steder gribende film, holdt i et roligt tempo og med en pulserende og forførende poetisk stemning, der tør rumme de store følelser uden at de kommer til at virke forlorne eller pinlige, selv om lidt mere bid i udførelsen intet havde gjort.
Billederne er smukke og karakteristiske, der spilles med fine nuancer og solid indlevelse og historien om at kærligheden måske kan finde vejen frem mod forventning, men at det indimellem ikke er nok, hører til dens slags smukke og tragiske illusioner vi som mennesker af og til skal have lov til at give os hen til.
Så kan og vil man det, så er dette den rigtige film og den er også perfekt hvis du som mand vil invitere en kvinde på en date. Hvis ikke, så kan den nok føles både lang og stillestående. Det ændrer dog ikke på, at filmen indeholder scener af stor skønhed og kan ses alene af den grund.
”The Painted Veil” bygger på en ældre roman af William Somerset Maugham. Den har været filmatiseret før, første gang i 1934 med Greta Garbo i den kvindelige hovedrolle og anden gang i 1957 under titlen ”The Seventh Sin”.
Denne tredje udgave har været et projekt som Norton selv har arbejdet på at få skabt i flere år. Nu er det så lykkes med Curran som instruktør og resultatet lader sig ses. Det er en velproduceret og også sine steder gribende film, holdt i et roligt tempo og med en pulserende og forførende poetisk stemning, der tør rumme de store følelser uden at de kommer til at virke forlorne eller pinlige, selv om lidt mere bid i udførelsen intet havde gjort.
Billederne er smukke og karakteristiske, der spilles med fine nuancer og solid indlevelse og historien om at kærligheden måske kan finde vejen frem mod forventning, men at det indimellem ikke er nok, hører til dens slags smukke og tragiske illusioner vi som mennesker af og til skal have lov til at give os hen til.
Så kan og vil man det, så er dette den rigtige film og den er også perfekt hvis du som mand vil invitere en kvinde på en date. Hvis ikke, så kan den nok føles både lang og stillestående. Det ændrer dog ikke på, at filmen indeholder scener af stor skønhed og kan ses alene af den grund.
07/03-2007
