Gods Lonely Man

Martin Scorseses opfølger til den skelsættemde Mean Streets er af filmelskere over hele verden blevet kaldt et unikt mesterværk og den status er fuldt ud fortjent, det er simpelthen Scorsese og De Niro når de er bedst.

Vietnam-veteranen Travis Bickle (en Oscar-værdig De Niro) er ensom og kan ikke sove om natten, derfor anskaffer han sig et job som taxachauffør. Her bliver han dog snart desillusioneret af al det han oplever på New Yorks ensomme nattegader: Mindreårige prostituerede, rapkæftede alfonser, vold og sperm på bagsædet er blot nogle af de ting Bickle oplever på sin natlige færd, samtidig møder han sin (tror han) eneste ene i form af Cybil Shepherd og den 12-årige prostituerede Iris der, for ham, er det eneste rene i en beskidt og ondskabsfuld by... Men efterhånden får Travis nok og beslutter sig til sidst for at gøre noget.

Man opdager fra første scene at Travis er en loner. Han går altid en vis distance fra andre mennesker og ved at denne mand er både menneskeligt og følelsesmæssigt afstumpet. F.eks. da det endelig lykkes ham at få en date med sin store kærlighed inviterer han hende i biografen til en hardcore pornofilm, men han synes selv det er noget af det mest almindelige, da "mange par ser den sammen".

Travis Bickle er en mand man holder med. Publikum kan simpelthen ikke undgå at få sympati for denne tragiske mand, der er ved at gå til i storbyens snavs, selv i det voldelige klimaks kan vi forstå hans intentioner. Jojo, det er ikke for noget De Niro er en af sin generations bedste skuespillere.
Taxi Driver kan måske ikke beskyldes for at være verdens hurtigste film, men som Rasmus også pointerede er den underspillede spænding gennem hele filmen med til at gøre den mere spændende og neglebidende end de fleste action-blockbusters

På det tekniske er filmen (på trods af sit smalle budget) utroligt fascinerende. De mange POV natteoptagelser fra Bickles ture er med til at vi hjælpeløst lader os synke ned i Travis' sindsstilstand og vi væmmes mindst ligeså meget som han ved de ting der foregår rundt omkring ham.

Men selv om Taxi Driver har en rigtig god historie og en god rollebesætning var der en ting der fængede mig mere end noget andet: Hitchcock komponisten Bernard Herrmanns score, (der døde et par uger efter færdiggørelsen) det er med til at give filmen en ekstra melankolsk dimension, Bickles ensomhed, afstumpethed og vaklende forstand der jo er historiens hjerte og kerne kommer til udtryk gennem musikken, simpelthen en af de bedste og smukkeste filmtemaer jeg nogensinde har hørt. Bare jeg så meget som tænker på det får jeg gåsehud.

Som sagt er Robert De Niro fremragende, Cybil Shepherd er ligeså god som kvinden der ufriviligt kommer på Bickles radar, Jodie Foster er yderst troværdig som mindreårig prostitueret, Harvey Keitel er både ulildelig til tider ret morsom som alfons, den nu afdøde peter Boyle som Bickles sidste håndgribelige kontakt med virkeligheden og til sidst ses Scorsese i en af hans bedste cameos som sindsforvirret og psykotisk taxapassager.

Tragisk, rørende, brutal: Taxi Driver er et skoleeksempel på god gammeldags filmkunst, en film der skal opleves mindst en gang om året!