En glimrende lille ting
4.0
John Carpenters højt ærede “The Thing” kan meget vel kaldes en af nyere tids største klassikere. Gyserentusiaster verden over finder stadig glæde i denne 25 år gamle film og har gjort den til en af de mest attraktive titler på videomarkedet. Det er der ikke meget at sige til, for ”The Thing” er et glimrende eksempel på minimalistisk spænding i både opbygning og udfoldelse og på filmeffekter af forbløffende standart.
Carpenter har skruet en virkningsfuld lille film sammen, der lever på sin trykkende stemning af snigende vanvid. Dette udspiller sig i et klassisk plotudlæg om et mandskab udstationeret i en omverdensafskåret intethed, her på en forskningsbase i Antarktis’ ødede snelandskab. Besætning får dog uheldigvis en ubuden gæst inden døre, nærmere betegnet et umenneskeligt bæst, der dræber sine ofre og bagefter tager identisk skikkelse af dem til uigenkendelighed. Der er dømt angst blandt de færre og færre tilbageværende, mens frustrationer eskalerer og filmen kulmineres i den intense suspense-tilstand af, at ingen er til at stole på.
”The Thing” består lig klassiske truende paranoia-film som ”The Shining”, ”Alien”, ”Udflugt Med Døden” og ”2001: A Space Odyssey” af det underspillede, både i skuespil, kameraføring og musikunderlægningen, hvor sidstnævnte især er udført helt og aldeles glimrende. Flere af filmens scener har tjent klassikerstatus for sig, ikke mindst dens effektbaserede der er overraskende makabert og nådesløst udført. Deriblandt sekvensen med hunden som pludselig får behårede ben ud af maven, og naturligvis Kurt Russels fremragende optræden i den ypperlige ”Hvem-er-hvem” scene, hvor han med en flammekaster i favnen gennemgår sit mandskabs identitet i et højspændt testforsøg.
Trods ”The Thing” aldrig slår med samme kraft som Ridley Scotts ”Alien” og indtræder i mesterklassen, er den et solidt stykke filmhåndværk, der kender sine midler og behandler dem forbilledligt for sine efterkommere.
Carpenter har skruet en virkningsfuld lille film sammen, der lever på sin trykkende stemning af snigende vanvid. Dette udspiller sig i et klassisk plotudlæg om et mandskab udstationeret i en omverdensafskåret intethed, her på en forskningsbase i Antarktis’ ødede snelandskab. Besætning får dog uheldigvis en ubuden gæst inden døre, nærmere betegnet et umenneskeligt bæst, der dræber sine ofre og bagefter tager identisk skikkelse af dem til uigenkendelighed. Der er dømt angst blandt de færre og færre tilbageværende, mens frustrationer eskalerer og filmen kulmineres i den intense suspense-tilstand af, at ingen er til at stole på.
”The Thing” består lig klassiske truende paranoia-film som ”The Shining”, ”Alien”, ”Udflugt Med Døden” og ”2001: A Space Odyssey” af det underspillede, både i skuespil, kameraføring og musikunderlægningen, hvor sidstnævnte især er udført helt og aldeles glimrende. Flere af filmens scener har tjent klassikerstatus for sig, ikke mindst dens effektbaserede der er overraskende makabert og nådesløst udført. Deriblandt sekvensen med hunden som pludselig får behårede ben ud af maven, og naturligvis Kurt Russels fremragende optræden i den ypperlige ”Hvem-er-hvem” scene, hvor han med en flammekaster i favnen gennemgår sit mandskabs identitet i et højspændt testforsøg.
Trods ”The Thing” aldrig slår med samme kraft som Ridley Scotts ”Alien” og indtræder i mesterklassen, er den et solidt stykke filmhåndværk, der kender sine midler og behandler dem forbilledligt for sine efterkommere.
10/03-2007
