Spion, bliv ved dit kald
3.0
Robert De Niros The Good Shepard er en lang og særdeles tung omgang, som efter en ufokuseret første halvdel løfter niveauet og bliver en nogenlunde spændende og sammensat spionfilm og dannelseshistorie.
Filmen viser hvorledes den grå, indesluttede og intelligente Edward Wilson træder i sin fars fodstod og følger sit kald som spion. Et valg som har store personlige og ikke mindst familiære konsekvenser. De Niro lægger klart fokus på Matt Damons Edward som den centrale omdrejningspunkt for hans udfletning af CIAs tidlige spioncirkus, og det er gennem Edwards øjne, at vi oplever denne hemmelige verden. Det er ligeledes gennem hans briller, at vi ser, hvorledes hans totale opofrelse for spiongerningen ødelægger hans familie og i sidste ende for fatale konsekvenser for hans nærmeste.
De Niro slipper ikke alt for heldigt afsted med at fortæle hans forfaldshistorie. Edward er simpelthen en alt for indesluttet person med total mangel på udtryk for følelser, til at man gider interessere sig for ham. Man er næsten ligeglad, når det går galt. Jeg skriver næsten, da jeg trods alt blev grebet lidt af hans person sidst i filmen, men i forhold til filmens 167 min. er det simpelthen for lidt man bliver revet med. Det er ikke kedeligt undervejs, men meget tæt på.
Lige så vel som det menneskelige drama aldrig for alvor griber fat i en, bliver filmens andet omdrejningspunkt, nemlig fortællingen om spionernes verden, heller aldrig rigtig intens og spændende. Man finder aldrig rigtig ud af, hvad det er Edward laver, hvem der er hvem og hvor fatalt en svipser kan blive for hemmelighedsfulde folk. Filmen er rodet med mange for mig ligegyldige scener, bipersoner og sideplots, således at den bliver ufokuseret.
Som sagt mener jeg dog, at niveauet hæves i anden halvdel, hvor der skabes en vis spænding og det er med til at give filmen én stjerne ekstra. Bevares filmen er rent teknisk i orden, men når tempoet er så lavt, når filmen er så ufokuseret og når kedsomheden lurer konstant i næsten tre timer, så kan det kun blive til endda små tre stjerner.
Måske The Good Shepard er en film, som vokser ved gensyn. Der er mange detaljer i filmen og den slags plejer for alvor først at falde på plads ved et gensyn. Problemet med denne film er blot, om man overhovedet gider at slæber sig igennem de 167 min. en gang til. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gør.
Filmen viser hvorledes den grå, indesluttede og intelligente Edward Wilson træder i sin fars fodstod og følger sit kald som spion. Et valg som har store personlige og ikke mindst familiære konsekvenser. De Niro lægger klart fokus på Matt Damons Edward som den centrale omdrejningspunkt for hans udfletning af CIAs tidlige spioncirkus, og det er gennem Edwards øjne, at vi oplever denne hemmelige verden. Det er ligeledes gennem hans briller, at vi ser, hvorledes hans totale opofrelse for spiongerningen ødelægger hans familie og i sidste ende for fatale konsekvenser for hans nærmeste.
De Niro slipper ikke alt for heldigt afsted med at fortæle hans forfaldshistorie. Edward er simpelthen en alt for indesluttet person med total mangel på udtryk for følelser, til at man gider interessere sig for ham. Man er næsten ligeglad, når det går galt. Jeg skriver næsten, da jeg trods alt blev grebet lidt af hans person sidst i filmen, men i forhold til filmens 167 min. er det simpelthen for lidt man bliver revet med. Det er ikke kedeligt undervejs, men meget tæt på.
Lige så vel som det menneskelige drama aldrig for alvor griber fat i en, bliver filmens andet omdrejningspunkt, nemlig fortællingen om spionernes verden, heller aldrig rigtig intens og spændende. Man finder aldrig rigtig ud af, hvad det er Edward laver, hvem der er hvem og hvor fatalt en svipser kan blive for hemmelighedsfulde folk. Filmen er rodet med mange for mig ligegyldige scener, bipersoner og sideplots, således at den bliver ufokuseret.
Som sagt mener jeg dog, at niveauet hæves i anden halvdel, hvor der skabes en vis spænding og det er med til at give filmen én stjerne ekstra. Bevares filmen er rent teknisk i orden, men når tempoet er så lavt, når filmen er så ufokuseret og når kedsomheden lurer konstant i næsten tre timer, så kan det kun blive til endda små tre stjerner.
Måske The Good Shepard er en film, som vokser ved gensyn. Der er mange detaljer i filmen og den slags plejer for alvor først at falde på plads ved et gensyn. Problemet med denne film er blot, om man overhovedet gider at slæber sig igennem de 167 min. en gang til. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg gør.
10/03-2007
