Uforglemmelig fantasi

Jeg havde haft utrolige høje forventninger, til dette eventyr.
Efter at have set traileren, efter at have set oscar festivalen, og efter at havde set anmelderne skamrose den til skyerne, måtte jeg indse, at Pans labyrint nok var one of a kind.

Filmen hylder fantasiens vidundere, det at kunne lade sig bære væk med en verden af ukendte fabler, til et sted hvor alt andet betyder intet.
For Ophelia, er netop fantasien, en flugtvej væk fra alle de bekymringer der hviler omkring hende. Hun er ikke bare en lille pige, der ligesom så mange andre er påvirket af krigen, nej hun er en prinsesse, som er sat på prøve.
Ofelia svæver hele tiden mellem en forunderlig verden, hvor hendes opgave er at klare de tre prøver, der er blevet stillet hende, og en død seriøs situation, med en syg mor og krig.

Pans labyrint er virkelig en fantastisk film, der har alle marginaler på sin side.
Et dejligt, men samtidig død seriøst klassik eventyr, ingen slinger i valsen, musikken, billederne, effekterne, alt er gennemført ned til mindste detalje.
Alle mine forventninger til denne film, var gode nok.
Lang tid er det siden jeg har gået så tilfreds ud af en biograf, lang tid siden er det, en film har satte så dybe spor i mig.
Så skal man bare vente på den dvd-udgivelse, det bliver meget, meget svært.