’important man-shit’
3.0
Richard Linklater er en alsidig filmmager, der har opbygget sit et beundringsværdigt og respektindgydende renommé via emotionelle og kunstnerisk signifikante værker som eksempelvis de to dybt smukke og naturalistiske kærlighedsfilm, Before Sunrise og Before Sunset og det minimalistiske psykologiske drama Tape, og i hans gennembrudsperiode i 90’erne havde han ligeledes fingeren på ungdommens desillusionerede puls og skildrede denne med en forstående og upatroniserende indsigt. Linklater har ydermere leveret det eksperimenterende, filosofiske og umådelig originale mesterværk Waking Life, så hvorfor denne talentfulde og innoverende herrer kaster sig over indifferente og flade bagateller som denne film (og tidligere den anstrengende, men sporadisk morsomme Jack Black komedie School of Rock), kan vist kun besvares med at Linklater har haft brug for en kunstnerisk og uhøjtidelig pause. Bad News Bears er muligvis tidsspilde på Linklaters konto, men objektivt set er det dog en udmærket underholdende og tilpas charmerende film, der kompenserer for sine talrige fladtrådte klichéer med en humørsmittende energi.
Bad News Bears er en genindspilning af Michael Ritchies film fra 1976 med legenden Walter Matthau i hovedrollen. I denne unødvendige opdatering har den mesterlige og uforudsigelige skuespiller Billy Bob Thornton overtaget Matthaus plads, men basalt set gentager Thornton bare sin rolle som alkoholiseret og latent tyndslidt taber fra Terry Zwiggofs herligt juleanarkistiske Bad Santa. Selvom rollen er mere end velkendt for Thornton, så trækker han dog langtfra præstationen hjem på rutinen, og han er vidunderlig underspillende og karismatisk som den upædagogiske eksbaseballspiller, der af økonomiske årsager må træne et inkompetent lilleputhold. Historien i Bad News Bears er den konventionelle og papirtynde fortælling om den undertippede minoritetsgruppe, der slutteligt sejrer over fordomme og egne restriktioner. Amerikanerne elsker denne slags oprigtige eskapisme, men heldigvis formår Linklater at hæve filmen opover laveste fællesnævner gennem en veldosering af feel-good hjælpemidler og en lattervækkende komik, der aldrig kommer til at tage sig selv for seriøs. Den bundforudsigelige (udviklings)historie undermineres af Linklaters fascination for baseball som sportsgren, og perspektivet og narrationen er nærmest stringent begrænset til baseballbanen, hvor baggrundshistorier og karakterpsykologi anonymt er sat på bænken. Filmen krydres dog med en tilpas mængde interne konflikter og drama, så publikum aldrig for alvor mister interessen, og så er filmen også fyldt med velmenende, om end noget idealistiske pointer omkring glæden ved spillet og den indre tilfredsstillelse kontra slutresultatet.
Bad News Bears er en uforpligtende og let forglemmende omgang uprætentiøs underholdning, der fungerer gnidningsløst på en tømmermændsbesat søndag, så længe man ikke forventer andet end tilpas komisk omgang tidsspilde uden de store bagtanker. Med A Scanner Darkly og den kommende Fast Food Nation ser det dog ud til, at Linklater udøver en kunstnerisk renæssance, for selvom han iscenesætter disse bagateller glimrende, så er det dog ikke hans sande niche.
Bad News Bears er en genindspilning af Michael Ritchies film fra 1976 med legenden Walter Matthau i hovedrollen. I denne unødvendige opdatering har den mesterlige og uforudsigelige skuespiller Billy Bob Thornton overtaget Matthaus plads, men basalt set gentager Thornton bare sin rolle som alkoholiseret og latent tyndslidt taber fra Terry Zwiggofs herligt juleanarkistiske Bad Santa. Selvom rollen er mere end velkendt for Thornton, så trækker han dog langtfra præstationen hjem på rutinen, og han er vidunderlig underspillende og karismatisk som den upædagogiske eksbaseballspiller, der af økonomiske årsager må træne et inkompetent lilleputhold. Historien i Bad News Bears er den konventionelle og papirtynde fortælling om den undertippede minoritetsgruppe, der slutteligt sejrer over fordomme og egne restriktioner. Amerikanerne elsker denne slags oprigtige eskapisme, men heldigvis formår Linklater at hæve filmen opover laveste fællesnævner gennem en veldosering af feel-good hjælpemidler og en lattervækkende komik, der aldrig kommer til at tage sig selv for seriøs. Den bundforudsigelige (udviklings)historie undermineres af Linklaters fascination for baseball som sportsgren, og perspektivet og narrationen er nærmest stringent begrænset til baseballbanen, hvor baggrundshistorier og karakterpsykologi anonymt er sat på bænken. Filmen krydres dog med en tilpas mængde interne konflikter og drama, så publikum aldrig for alvor mister interessen, og så er filmen også fyldt med velmenende, om end noget idealistiske pointer omkring glæden ved spillet og den indre tilfredsstillelse kontra slutresultatet.
Bad News Bears er en uforpligtende og let forglemmende omgang uprætentiøs underholdning, der fungerer gnidningsløst på en tømmermændsbesat søndag, så længe man ikke forventer andet end tilpas komisk omgang tidsspilde uden de store bagtanker. Med A Scanner Darkly og den kommende Fast Food Nation ser det dog ud til, at Linklater udøver en kunstnerisk renæssance, for selvom han iscenesætter disse bagateller glimrende, så er det dog ikke hans sande niche.
12/03-2007
