Australian Outback Massacre
3.0
Wolf Creek ligger som en naturlig konsekvens af den seneste strøm af hard-core gys, som har tortur som centralt tema. Fra Saw til Hostel og Turistas. Wolf Creek placerer sig i klyngen.
Men der ligger også en dyb inspiration fra den gamle 70'er horror, med Texas Chainsaw som hovedskabelon. I modsætning til nutidens horror, er det en film som virkelig giver sig usympatisk meget tid til at etablere sin setting. Der er sigtet mod en dyb koncentreret, komprimeret og kvalitativ suspense. Så når hammeren falder, begynder maven seriøst at vende sig.
Selvom det er en 'tortur tendens', så kan man alligevel aldrig vende sig til at vidne denne vamle og kyniske sadisme. Man hader filmen, for at vise det, og man hader sig selv, for at se det. Wolf Creek flirter en del med den dokumentariske realisme, og det gøre rædslerne mere nærværende end man er vant til.
Den største mangel i Wolf Creek er den rungende mangel på substans. Efter spilletiden, virker gyset hult og uretfærdigjort. Hvorfor skulle vi vidne rædslerne? Er det en kommentar på noget andet end rædslerne i sig selv? Historien bryster sig med at være inspireret af en virkelig hændelse, men hvad er præmissen déri?
Svaret mangler, og derfor bliver Wolf Creek aldrig andet end et engangs-mareridt. Hamrende effektivt, men grundlæggende ligegyldigt.
Men der ligger også en dyb inspiration fra den gamle 70'er horror, med Texas Chainsaw som hovedskabelon. I modsætning til nutidens horror, er det en film som virkelig giver sig usympatisk meget tid til at etablere sin setting. Der er sigtet mod en dyb koncentreret, komprimeret og kvalitativ suspense. Så når hammeren falder, begynder maven seriøst at vende sig.
Selvom det er en 'tortur tendens', så kan man alligevel aldrig vende sig til at vidne denne vamle og kyniske sadisme. Man hader filmen, for at vise det, og man hader sig selv, for at se det. Wolf Creek flirter en del med den dokumentariske realisme, og det gøre rædslerne mere nærværende end man er vant til.
Den største mangel i Wolf Creek er den rungende mangel på substans. Efter spilletiden, virker gyset hult og uretfærdigjort. Hvorfor skulle vi vidne rædslerne? Er det en kommentar på noget andet end rædslerne i sig selv? Historien bryster sig med at være inspireret af en virkelig hændelse, men hvad er præmissen déri?
Svaret mangler, og derfor bliver Wolf Creek aldrig andet end et engangs-mareridt. Hamrende effektivt, men grundlæggende ligegyldigt.
12/03-2007
